Stigende fødevarepriser presser i øjeblikket mange danskeres madbudgetter til bristepunktet. Alligevel viser nye tal fra tænketanken ONE\THIRD, at millioner af bl.a. kartofler, gulerødder og æg aldrig når danskernes tallerkner, men derimod tager den direkte vej fra køleskabet til skraldespanden.

Derfor har Fødevarestyrelsen sammen med fødevareminister Rasmus Prehn taget initiativ til en ny kampagne, der skal skabe øget fokus på madspild og hjælpe alle til at tage mere ansvar for maden, inden den ender i skraldespanden.

Kampagnen Ta’ Madansvar skydes i gang på årets nationale madspildsdag i dag - den 29. september - i forlængelse af, at madspildstænketanken ONE\THIRD netop har præsenteret en række nye markante tal om danskernes madspild.

- Vi vil skabe større fokus på vores enorme madspild og samtidig inspirere os til eksempelvis at være mere opmærksomme på at gøre vores rester i dag til nye retter i morgen, siger fødevareminister Rasmus Prehn (S).

Formålet med den nye kampagne er, at langt mere mad skal spises – ikke spildes. Hvert år smider danskerne nemlig 250.000 tons mad ud hjemme i køkkenerne. Det svarer til, at hver dansker smider 60 måltider direkte i skraldespanden.

Det er tredje gang, at Danmarks nationale madspildsdag finder sted. Første gang var i 2020, hvor fokus var koncentreret om Danmarks store virksomheder, der skrev under på, at de ville halvere deres madspild inden 2030. Anden gang – sidste år –  blev der dannet et korps af kendte ”madreddere”, der skal inspirere danskerne.

Liveevent for skolebørn

I år er det skolebørnenes tur til at hjælpe med at redde maden – og måske endda være med til at lægge pres på de voksne generationer, fremgår det af en pressemeddelelse fra Fødevareministeriet.

Helt konkret vil børnene blive opfordret til at medbringe én grøntsag fra køleskabet derhjemme, der er velegnet til syltning. Skolen står for resten af ingredienserne, der i den forbindelse skal bruges. Når et landsækkende live-eventet går i gang, vil børnene under kok Timm Vladimirs kyndige vejledning redde en række grøntsager, der måske ellers var endt i skraldespanden.

- Fremtidens generationer spiller en afgørende rolle, når det handler om at mindske vores madspild. Vi glæder os til at få en masse ideer på køkkenbordet, der forhåbentlig bliver omsat til nye gode vaner rundt omkring i landets køkkener, siger Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand i tænketanken ONE\THIRD, der er nedsat af regeringen.

Navnet ONE\THIRD refererer til, at en tredjedel af den mad, der produceres til menneskeligt forbrug i verden, enten går tabt eller spildes. Ifølge FN’s Verdensmål skal det globale madspild halveres inden 2030.

Madspildsaktører har ondt i økonomien

Dagligvarehandlen har i en række artikler op til den nationale madspildsdag beskrevet kampen for at redde maden. Blandt udfordringerne er, at det kræver penge at sælge og distribuere den mad, som ellers ville være gået til spilde. 

Dagligvarehandlen har gennemgået nyhedsdækningen og årsrapporter for flere virksomheder og foreninger, der har sat sig for at redde maden. Enten ved at arbejde med holdninger eller ved at sælge eller fordele maden til kunder eller udsatte borgere.

Det drejer sig om foreningerne FødevareBanken, Stop Spild Lokalt, Stop Spild Af Mad og Folkekirkens Weefod og de rene forretningsmodeller Too Good To Go, Red Maden, Your Local, svenske Motatos og Eat Grim. 

For den rene lobbyistforening Stop Spild Af Mad er det lykkedes at sikre finansiering til sit arbejde gennem partnerskaber med erhvervslivet.

Ifølge købmændenes brancheforening De Samvirkende Købmænd, DSK, er godt købmandskab fortsat det bedste redskab til at undgå madspild. Det handler om at disponere og sælge, så der ikke opstår madspild.

Fødevarechef Anne Marie Jensen Kerstens, DSK, siger, at alternativet til så præcis disponering som muligt kan være at få de spiselige fødevarer distribueret via en app som To Good To Go eller frivillige, som arbejder for FødevareBanken og Stop Spild Lokalt.

- Etisk er der enighed om i branchen, hos kunderne og politikerne om, at det er forkert at smide mad ud. Så derfor er der skabt et grundlag for madspildsaktører som Too Good To Go og Stop Spild Lokalt, siger hun.

Her kan du genlæse flere af Dagligvarehandlens artikler om madspild:

Coops kunder har reddet to millioner måltider på fem år

Spar i nyt internationalt madspildssamarbejde

Madkulturen: Skæve råvarer kan komme i spil efter prisstigninger

Madspildsapp er blandt de mest downloadede madapps i verden

Madspild: Pilen peger mod forbrugerne

Forbrugerne tager en chance med madspild

Madspildsaktører har svært ved at tjene penge på at redde maden

Regeringen er klar til at lukke madspildstænketank

29. september: National madspildsdag midt i en krisetid

Prisstigninger: Næsten hver tredje ung bruger madspildsapps

Analyseinstitut: Seks ud af 10 europæiske forbruger skammer sig over eget madspild