Dagligvarebutikkerne forsøger i samarbejde med bl.a. Too Good To Go, FødevareBanken, Wefood eller Stop Spild Lokalt at redde mest muligt mad fra at blive smidt ud. 

Men det er svært for både de professionelle og frivillige at knække koden til en sund og langtidsholdbar overskudsforretning ved at redde maden. 

Madspild er ifølge en ekspert i dagligvarehandel uforudsigeligt og derfor svært at planlægge indkøb efter.

Trendforsker og retaileskspert Flemming Birch, Birch & Birch, mener, at der er flere strukturelle forhold, som gør det svært at drive en overskudsforretning på at sælge og distribuere madspild.

F.eks. giver en madspildsapp som Too Good To Go kunderne mulighed for at redde lykkeposer med overskudsmad direkte fra forretningerne - til en god pris.

- Ordet lykkeposer viser meget godt, at forbrugerne ikke kan planlægge deres indkøb. De køber på lykke og fromme og forventer derfor at få varen billigt. Både på grund af tilfældigheden og varens friskhed, siger Flemming Birch.

Da omkostninger til emballage, transport og håndtering i butikken er den samme – uanset om varen sælges til normalpris eller via en app - er der en begrænset bruttoavance at arbejde med.

Det ses tydeligt hos leverandørerne, som på forskellige vis indgår samarbejde med madspildsaktører om at få råvarer, der ellers skulle kasseres, omsat til salgbare produkter.

- Der er nogle faste omkostninger, som skal betales, lige så snart man forarbejder, pakker og sender råvaren. Og derfor er madspild i sidste ende ikke en gratis omgang, siger Flemming Birch.

Godt købmandskab giver mindre madspild

Ifølge købmændenes brancheforening De Samvirkende Købmænd, DSK, er godt købmandskab fortsat det bedste redskab til at undgå madspild. Det handler om at disponere og sælge, så der ikke opstår madspild.

Fødevarechef Anne Marie Jensen Kerstens, DSK, siger, at alternativet til så præcis disponering som muligt kan være at få de spiselige fødevarer distribueret via en app som To Good To Go eller frivillige, som arbejder for FødevareBanken og Stop Spild Lokalt.

- Etisk er der enighed om i branchen, hos kunderne og politikerne om, at det er forkert at smide mad ud. Så derfor er der skabt et grundlag for madspildsaktører som Too Good To Go og Stop Spild Lokalt, siger hun.

Too Good To Go: Spændingen er en trigger

Via en Epinion-undersøgelse har Too Good To Go undersøgt, hvad der motiverer deres app-brugere til at købe Too Good To Go-poser. 

- Og én af de vigtigste triggere er faktisk spændingen og nysgerrigheden ved ikke at kende indholdet af lykkeposerne på forhånd, siger pressechef Tanja Møller Andersen fra Too Good To Go.

Hun fremhæver, at Too Good To Go er en overskudsforretning i Danmark - og en række andre lande - og dermed beviset på, at det godt kan lade sig gøre at tjene penge på overskudsmad.

- Vi har indtil nu haft fuldt fokus på vækst. Derfor er indtjeningen fra de overskudsgivende lande blevet investeret i nye markeder. Men grundet den nuværende finansielle situation har vi ændret strategi og sigter nu mod at blive profitable på månedsbasis ved årsskiftet, siger Tanja Møller Andersen til Dagligvarehandlen.

Stabil økonomi hos madspildslobbyist 

Foreningen Stop Spild Af Mad har overskud på sine aktiviteter, som primær lobbyist for kampen mod madspild gennem bl.a. partnerskaber med erhvervslivet. 

- I dag er vi blevet en anerkendt organisation, som sætter dagsordenen og fastholder madspild på agendaen i hele værdikæden fra jord til bord, nationalt og internationalt. Derfor er det også vigtigt, at selve organisationen Stop Spild Af Mad i dag er økonomisk bæredygtig og hviler på en stabil økonomi, der fremtidssikrer en fortsat sund drift, siger foreningens stifter Selina Juul.

Stop Spild Af Mad blev stiftet af Selina Juul den 31. juli 2008 som et frivilligt og selvstændigt non-profit, privat initiativ. Den 16. november 2016 blev Stop Spild Af Mad formelt omdannet til en forening.

100 tons madspild i detailhandlen

Miljøstyrelsen gennemførte i 2021 en kortlægning af madspild i den danske forsyningskæde og nåede frem til, at 814.000 ton spiselige fødevarer hvert år går til spilde i Danmark. Lægger man tallene sammen med husholdninger, der blev kortlagt i 2018, når op på mere over 1,2 mio. ton madaffald.

Detailhandlen står for ca. 100 ton madaffald inklusive det egentlige madspild, som er hovedparten.