Wal-Mart øjner mere vækst i Indien og Kina
Verdens største detaillist, amerikanske Wal-Mart, har udpeget Indien og Kina som helt centrale vækstmarkeder og øger derfor investeringerne i begge lande. Ifølge Wal-Marts årsrapport vil fokus være på at investere og styrke kerneforretningen i form af butiks-ombygninger, ny teknologi og nye initiativer som f.eks. e-handel med dagligvarer.
- For at vores virksomhed skal vokse rentabelt, har vi truffet nogle strategiske valg, der forenkler vores portefølje og gør os mere fokuseret. Vi har f.eks. solgt ikke-kerneaktiviteter som indkøbscentre i Chile og Suburbia-tøjkæden i Mexico. Vores fokus på fordeling af kapital er på vores nordamerikanske marked og nøglevækstmarkeder i Kina og Indien. Og vi er specielt fokuseret på at investere i markeder, kanaler og formater, der positionerer os til at vinde, udtaler adm. direktør Doug McMillon i Walt-Mart Stores’ årsrapport.
Wal-Mart India, der er et datterselskab af Walt-Mart Stores, driver i øjeblikket beskedne 20 Cash and Carryvarehuse i Indien under Best Price-brandet og har planer om yderligere 30 butikker, så kæden kommer op på 50 butikker i 2021.
I Kina er Walt-Mart oppe på 424 butikker og 15 varehuse.
Mere e-handel
Doug McMillon understreger ligeledes, at Wal-Mart vil fokusere yderligere på at skabe vækst gennem ecommerce og hæve salget i de nuværende butikker frem for vækst gennem nye butiksåbninger i USA. - Vi er grundlagt på en daglig lavpris-mentalitet, men vi tror, vi har muligheder for at arbejde på nye måder og finde vej til en lavere omkostningsbase. Dette er vitalt for vores fremtid. Vi skal være smarte på, hvordan vi fordeler kapital til at drive langsigtede værdi for vores aktionærer. Vi jagter effektiv vækst, udtaler McMillon.