Tesco styrker bundlinjen
Dave Lewis, der er afgående topchef for den engelske supermarkedskæde Tesco, kan aflevere et årsregnskab med overskud.
Resultatet skal ses på baggrund af en omsætning, der viser en mindre tilbagegang. Tesco har offentliggjort et foreløbigt årsregnskab for 2019/20.
Kæden havde sidste år en omsætning på 56,5 mia. pund, hvilket er en svag tilbagegang på 0,7 pct. i forhold til foregående årsregnskab.
Til gengæld er bundlinjen styrket. Det viser en driftsresultat på tre mio. pund, og det er en fremgang på 13,5 pct. sammenlignet med 2018/19.
Dave Lewis, der efter planen forlader Tesco til sommer, er tilfreds med den turnaround, som koncernen har gennemført gennem de seneste fem år.
I en kommentar til regnskabet siger han, at coronakrisen kan risikere at ramme supermarkedskæden hårdt.
Krisen rammer både distribution og butikker. Tesco satser til gengæld hårdt på en voksende nethandel.