Svind koster europæiske detaillister 370 mia. kr.
Selv om de europæiske detaillister forsøger at dæmme op for de store årlige tab som følge af svind, stiger problemet år for år.
I en nylig udgivet rapport, ”Retail Security in Europe. Going beyond Shrinkage”, anslås de samlede svindomkostninger i 2017 til mere end 49 mia. euro, svarende til svimlende ca. 370 mia. kr.
Det er en stigning på 0,19 pct., eller ca. 740 mio. kr. i forhold til 2016, som er det seneste år, hvor det europæiske svindomfang er rapporteret.
Ifølge rapporten svarer det til lidt mere end 2 pct. af den totale omsætning i europæisk detailhandel.
Det høje milliardbeløb relaterer sig ikke kun til tyveri begået af butikstyve eller medarbejdere. Svindet dækker f.eks. også administrationsfejl, spild samt udløbne og beskadigede varer. Derudover relaterer ca. 30 pct. af omkostningerne sig til detailbutikkernes sikkerhedsforanstaltninger.
- Dette område er vigtigere end nogensinde før. Hvis alt svind konverteres til omsætning, ville det repræsentere den fjerde største detailhandler i Europa. Set i lyset af dagens hårde detailklima er det vigtigere end nogensinde for detailhandlere at notere sig fundene af svind og tage de nødvendige foranstaltninger for at reducere deres tab, siger Jesper Schønnemann, salgschef for Nordic Retail, der er Checkpoint Systems autoriserede partner i Danmark.
Ost, kød og slik
Bag rapporten står det italienske forskningscenter for tværnational kriminalitet Transcrime, der er en del af Universitá Cattolica del Sacro Cuoro i Milano, samt Checkpoint Systems.
Undersøgelsen omfatter 11 europæiske lande, herunder Sverige, Finland, Holland, Belgien, Tyskland, Storbritannien - men altså ikke Danmark.
Af rapporten fremgår det, at dagligvarebutikkerne er dem, der har de højeste svindrater af samtlige detaillister i Europa med en rate på 2 pct., mens elektronikbutikker blot har en svindrate på 0,4 pct. i den anden ende af skalaen.
De fem mest stjålne varer i dagligvarebutikkerne er alkoholiske drikkevarer, ost, kød, slik samt fisk på dåse.
Rapporten bygger bl.a. på undersøgelser fra detaillister, der tilsammen repræsenterer ca. 23.000 butikker, svinddata fra ca. 3.500 butikker samt analyser af butikskriminaliteten i 1.600 nye butikker.