Svensk Dagrofa-partner byder på onlinebutik
Sveriges tredjestørste dagligvarevirksomhed Axfood byder næsten en halv mia. svenske kr. på en af landets førende online-madbutikker, Mat.se.
Axfood, som er partner med danske Dagrofa i indkøbsalliancen United Nordic, er mest kendt for kæderne Willy's og Hemköp og har i en tid eksperimenteret med e-handel fra de to kæder.
Men nu skal et forventet opkøb af holdingselskabet bag Mat.se og andre handelsportaler øge tempoet på det felt.
- Formålet med erhvervelsen er at sætte fart på og udvikle vores digitale satsning. Udover at virksomheden kompletterer vores organisation og vores ressourcer, har den en kultur, som passer godt sammen med Axfood, siger Anders Strålman, som er koncernchef i Axfood i en børsmeddelelse.
Axfoods bud ligger på 554 mio. svenske kr., svarende til 424 mio. kr.