Man kender fornemmelsen. Det ene hjul på kundevognen er defekt, så den prøver hele tiden at køre i en anden retning end dér, hvor man gerne selv vil hen.

- Den typiske kunde mister tålmodigheden. Skynder sig at få puttet det vigtigste i vognen og så hen til kassen i en fart, siger Gidon Moshkovitz.

Han er direktør og medstifter af det israelske firma Tracxpoint, der nu er klar med fremtidens kundevogn. Eller for at tage munden lidt mindre fuld, så har de nu udviklet en af flere visioner for, hvordan dagligvareindkøbet fremover kommer til at foregå med integration af kunstig intelligens.

Der er blandt andet blevet investeret en del i nye og bedre hjul. Indkøb skal være behageligt og uden hindringer, mener de, men dette er kun en lille del af konceptet.

Hovedideen er en kundevogn, der selv registrerer, hvad der bliver lagt ned i den, og den sørger også for at sammentælle beløbet, som efterfølgende kan trækkes direkte på kundens kreditkort. Kassekøen eksisterer ikke længere.

Teknikken

- Vi går en anden vej end andre bud på, hvordan fremtidens dagligvarehandel skal se ud, siger Moshkovitz.

- Flere af vore konkurrenter bygger på, at der skal installeres sensorer og monitorer i butikken. Det kræver masser af dyr teknologi. Vi har lagt al teknikken ind i selve kundevognen. Den bliver en autonom enhed, og der skal ikke investeres i andet.

Prototypen står på kontoret i byen Haifa, som ligger i det nordlige Israel. Den er ergonomisk udformet og ser lækker ud. De har haft en italiensk designer inde over.

 

[caption id="attachment_76452" align="alignnone" width="1504"] Den endelige model er meget smukkere end den lidt klodsede prototype i træ, lover Gidon Moshkovitz. Foto: Hans-Henrik Fafner[/caption]

Men det vigtige er naturligvis selve teknikken. Vognen er udstyret med fire små kameraer, som hver især registrerer varen, når den bliver lagt i vognen. Straks efter kan man se varen på en monitor, som sidder på vognens håndtag. Den viser et billede af varen, pris, eventuel rabat, og – når der er kommet flere varer i vognen – det samlede beløb.

- Det kan ske, at kunden fortryder, siger han, og løfter et glas pulverkaffe op af vognen.

Man ser det straks på skærmen, og beløbet fratrækkes. I stedet sætter han den koffeinfri variant ned, og det registreres også prompte.

Slut med stregkoder?

På forhånd er alle varer på butikkens hylder blevet scannet, og teknikken i den enkelte vogn bruger informationerne til at identificere, hvad der bliver sat ned.

Systemet genkender varens facon, farve og andre mulige kendetegn. Hvis eneste forskel mellem to varer for eksempel er farven på skruelåget, opdager systemet det.

- Tandpasta er et godt eksempel, siger han og holder mindst 25 forskellige pakninger frem. Mange af dem ser identiske ud, men vognens kameraer identificerer straks de små forskelle, og på skærmen kan kunden læse sig til, om det er den ønskede vare.

[caption id="attachment_76455" align="alignnone" width="1504"] Det har taget 40 medarbejdere tre år at udvikle den intelligente kundevogn. Tandpasta er en klassiker, siger Gidon Moshkovitz. Foto: Hans-Henrik Fafner[/caption]

Men tager den da aldrig fejl?

Gidon Moshkovitz indrømmer, at der stadig er en lille fejlprocent. Det gælder for eksempel frugt i løsvægt. Han tager et par bananer og lægger dem ned i vognen. De er godt modne og har allerede lidt sorte pletter, men kort efter kommer det rigtige svar alligevel op på skærmen.

Her er det farven, som kan volde problemer, siger han og vil ikke udelukke, at resultatet kunne have været et andet, hvis vi havde lagt et par helt grønne bananer i vognen.

Og så er der naturligvis tilfældet af tre typer æbler, som alle har samme form og grønne farve, men ikke samme pris. Dét problem regner de israelske ingeniører med at have løst i løbet af nogle måneder.

Hurtig registrering

Der er også taget højde for, at vi alle lægger varen i vognen på vores helt egen måde. Nogen griber om en flaske fra siden, mens andre tager fat om toppen. Der kommer altså en hånd med på billederne, men fordi varen er blevet scannet grundigt, før den kommer på hylden, vil teknikken også kunne sortere den slags irrelevante oplysninger fra.

- Vi kunne godt gøre genkendelsen endnu mere nøjagtig, men det ville gå ud over tidsfaktoren, som også er vigtig, siger han.

Lige nu tager det vognen lige godt et sekund at identificere en vare, mens bananerne krævede en smule ekstra overvejelse. Men det er også toppen af, hvad man tillade sig, mener Moshkovitz, for det er jo ikke meningen, at kunden skal stå og vente.

Det skal gå hurtigt, og det kommer til at gå endnu hurtigere, efterhånden som systemet kommer rigtigt i brug.

- Indtil videre bruger vi stregkoderne som ekstra sikkerhed, men meget snart vil det ikke længere være nødvendigt, siger han.

- Vi lægger med andre ord også op til en virkelighed uden stregkoder, og det kan føre til en besparelse både for producent og distributør.

Terminalen

Men en kundevogn med så relativt megen teknik virker da som en bekostelig sag?

- Den er ganske rigtigt noget dyrere end den traditionelle kundevogn, indrømmer han, men vil ikke være mere specifik.

- Men vi mener, at det er en merudgift, som den enkelte forretning hurtigt vil tjene ind igen.

[caption id="attachment_76495" align="alignnone" width="1504"] Skærmen på de nye indkøbsvogne gør det let at bevare overblikket over, hvad man har købt. Foto: Hans-Henrik Fafner[/caption]

Det ene element i dette regnestykke er selve vognen. Den er lækker og indbydende at se på, og ud over det med de velkørende hjul, understreger han, at den vejer omkring det halve af den kendte vogn, selv om den bliver en smule større.

Materialet er en ny type letmetal, og for at sikre kvaliteten får Tracxpoint vognene bygget hos en europæisk virksomhed, der blandt andet leverer det rullende materiel til professionelle cykelhold. Tanken er, at det stimulerer købelysten, når kunden kører let og ubesværet rundt mellem hylderne.

Tyverisikring

Men konceptet omfatter også et element, der langt hen ad vejen skal sikre butikken mod tyveri af kundevogne.

I stedet for at putte en mønt i vognen vil kunden taste sit cpr-nummer ved en særlig terminal. Vognen bliver udleveret, og når man efter afsluttet indkøb sætter vognen tilbage, identificerer kunden sig endnu en gang ved indtast på terminalen.

Jeg spørger, om dette ikke kan skræmme folk, som er tilbageholdende med at dele deres personoplysninger på denne måde? Han svarer fortrøstningsfuldt, at den enkelte butik også kan aktivere systemet ved brug af magnetkort, som kan være butikkens kundekort.

Det korte af det lange er, at Shufersal, som er Israels største dagligvarekæde, er ved at opsætte terminaler, og de har straks registreret et drastisk fald i antallet af mistede kundevogne.

- Når en butik mister mange vogne, siger vores erfaring, at den som erstatning køber en billigere model, der hurtigere går i stykker, og det får helt automatisk en afsmittende effekt på kundens oplevelse af indkøbet, lyder konklusionen.

Personlige vogne

Men så kommer der endnu et element. Når kunden har identificeret sig i terminalen, bliver den nye kundevogn også ”personlig”.

I større eller mindre omfang, hvilket også kan være efter kundens eget ønske, kan systemet lagre en kundeprofil, der viser sig på vognens display.

På den prototype, som Gidon Moshkovitz viser frem, bliver en fiktiv kunde budt velkommen ved navns nævnelse. Derpå kan butikken for eksempel gøre opmærksom på dagens tilbudsvarer, og disse meddelelser kan sagtens indrettes efter den enkelte kundes individuelle indkøbsvaner.

[caption id="attachment_76451" align="alignnone" width="1504"] Der bliver installeret terminaler, så kunden kan "tjekke ind" og få en personlig indkøbsoplevelse. Foto: Hans-Henrik Fafner[/caption]

Det vil sige, at man ikke behøver genere den muslimske kunde med at fortælle, at der er tilbud på snaps, ligesom veganeren heller ikke har lyst til at købe rullepølse og leverpostej.

Når alle varer er kommet i vognen, og det er tid til at komme videre, foregår betalingen på vognens display. Man vælger en betalingsform, fuldstændig som når man køber på nettet, og kan forlade butikken uden at skulle bruge tid ved kassen.

Og ved aflevering af vognen ved terminalen kan det være, at systemet ”belønner” en med tilbud om at købe netop den foretrukne tandpasta til favørpris ved næste besøg i en af kædens butikker.

Den fysiske butik

- Der er mange, der betragter onlinehandel som fremtiden. Vi tror på den fysiske butik, siger Gidon Moshkovitz.

Det er grunden til, at man i første omgang har valgt at satse på det europæiske marked, hvor folk er mindre tilbøjelige til at købe online end i USA.

Han ser det derfor heller ikke som noget tilfælde, at den første store ordre er blevet placeret i Italien, hvor kæden Conad i løbet af 2019 vil begynde at placere de intelligente kundevogne i deres 3000 butikker.

- I Italien er mad hellig, smiler han.

– De italienske forbrugere vil se varen, før de køber. De vil føle på den og mærke den, så derfor er onlinehandel stort set ikke eksisterende. Vi tror på, at kvalitetsbevidste forbrugere andre steder i Europa tænker nogenlunde i de samme baner.