ICA sparker en digital storsatsning i gang

Udland 10. okt 2017 -
This describes the image
Foto: Jessica Gow /ICA
Skrevet af: Redaktionen

E-handelsgiganten Amazons køb af den amerikanske økologi- og gourmetkæde Whole Foods her i sommeren 2017 kan blive startskuddet til en stærkt øget aktivitet i dagligvarebranchen med henblik på at opfi nde nye samarbedsformer og løsninger, der får traditionelle dagligvareaktører til at stå stærkere i konkurrencen om forbrugerne.

I august lancerede svenske ICA det såkaldte innovationshub ICAx som et samlebegreb for det digitale udviklingsprojekt, som skal udvikle nye digitale tilbud til ICAs kunder.

Høj takt

Ambitionen er, at ICAx skal kunne levere 3-6 nye projekter hvert år og samtidig blive bedre til at opsamle digitale idéer og forslag internt i virksomheden.

- Vi har indset, at vi har brug for at sætte fart på vores innovationstakt og blive en betydeligt stærkere digital spiller, siger Samuel Young, der chef for digital vækst og innovation i ICA og leder af den nye satsning, ICAx. Ved at kombinere den store virksomheds erfaringer, stabilitet, ressourcer og kundebase med "start up"-verdenens hurtighed vil ICA gennem ICAx skabe en separat enhed, som udelukkende fokuserer på innovation og udvikling. Strategiske digitale samarbejder med nye partnervirksomheder skal speede op for udviklingen af nye tjenester med fokus på det samlede til kunderne.

Hvad ligger bag satsningen?

- Kundernes konstant skiftende forventninger til, hvad en kæde som ICA skal kunne tilbyde digitalt, er den vigtigste bagvedliggende årsag til satsningen på ICAx. Det digitale møde bliver alt vigtigere for kunderne. Vi mærker desuden, at der foregår en brancheglidning, som vi gerne vil være en del af. Og det kræver en stærkere digital profi l hos ICA, siger Samuel Young.

Ny profilering

ICA tilbyder i dag en række traditionelle digitale tjenester i virksomheden, e-handel, digitale shoppingtilbud, nethandel fra apoteket og digitale banktjenester med mere.

- Foruden at udvikle de eksisterende tjenester og gøre dem endnu mere attraktive for kunderne har vi en stribe forslag i pipelinen - men desværre ingen, som jeg kan fortælle om lige i øjeblikket, siger Samuel Young.

ICA-ledelsens hensigt er at skabe et helt nyt digitalt image for virksomheden, blandt andet gennem et styrket samarbejde med universiteter og andre højere læreanstalter.

- Men vi vil også satse på at blive bedre til at opsamle relevante forslag og synspunkter, både internt og fra vores kunder.

Samuel Young medgiver, at ICA-kæden trods sit stærke varemærke som den førende dagligvareaktør slet ikke har det samme image, når det handler om at være en digitalt innovativ arbejdsgiver og arbejdsplads.

- Ud fra et "employer branding- perspektiv” er vores varemærke muligvis ikke lige så stærk forbundet med digital innovation, selv om vi har arbejdet med det længe på forskellige områder. Her skal den nye satsning helt sikkert kunne bidrage til, at ICA også bliver en attraktiv arbejdsplads for digitale udviklere og medarbejdere, som sædvanligvis søger til andre og digitalt mere intensive brancher.

Andre brancher

Hvilke brancher er interessante at studere for en dagligvareaktør, som vil forstærke sin digitale profi l?

- Telekom, medicinal- og modebrancherne, men også traditionelle industrivirksomheder kan være interessante for at opsamle innovation og inspireres til nytænkning. Det er nødvendigt at gå udenfor sin egen branche for at studere interessante løsninger og andre tilgange end de mest almindelige i dagligvarehandelen. Det største potentiale til at få slagkraftige digitale værktøjer ud af satsningen ICAx kan ifølge Samuel Young komme ud af at afdække, hvilke problemer dagens dagligvarekunder oplever.

- Det er fantastisk vigtigt, at vi tager udgangspunkt i kundernes hverdag og hjælper dem med at løse de problemer. Det er på den måde, at vi styrker vores grundlæggende relation til dem. En stor del af ICA ejes af købmænd, i dag har kæden1300 butikker og omkring halvdelen af det svenske dagligvaremarked. Og købmændene er ifølge Young positivt indtillede over for de nye digitale tjenester.

ICAs topchef Per Strömberg har understreget, at virksomheden er klar til at foretage betydelige digitale investeringer for at udvikle tjenester, der skaber kundefordele.

- Desværre kan jeg ikke sætte et beløb på størrelsen af de investeringer, siger Samuel Young ICA har oplyst, at de første projekter fra ICAx skal rulles ud allerede i indeværende år.

Lang vej igen

Jens Hultman, som er docent i virksomhedsøkonomi ved Ekonomihögskolan i Lund, ser et betydeligt potentiale i dagligvarehandelen, når det handler om at fokusere på at udvikle nye digitale tjenester rettet mod forbrugerne.

- Generelt set bliver der snakket for lidt om innovation i handelen. Især sammenlignet med industrien, hvor man tydeligt og i lang tid har arbejdet med R&D, renlivede innovationsafdelinger. Hvad angår de digitale muligheder i handelen, fi ndes der ifølge Jens Hultman store muligheder for at udvikle tjenester, som løser problemer og letter forbrugerens hverdag.

- Ved at indføre ny teknik og digitale tjenester kan det lade sig gøre at forenkle det, som kunden oplever som negativt i forbindelse med indkøbene, men lige så vigtigt er det at udvikle og berige det, som kunden opfatter som positivt ved at købe madvarer. Sakker dagligvarehandelen bagud, set i et digitalt perspektiv?

- Der er ingen tvivl om, at vi ligger efter et marked som eksempelvis Storbritannien. Men svenskerne er traditionelt set ”early adopters”, når det gælder ny teknik. Det, som bremser udviklingen, kan være, at det svenske marked ikke har et særligt højt forbrugerpres, når der fi ndes en så stærkt dominerende aktør som ICA. En anden faktor, som spiller ind, er, at vi ikke rigtigt har det samme serviceniveau og indstilling til service, som man har i mange andre lande, mener Jens Hultman.

Hvilket marked skal man studere for at få inspiration til nye digitale tjenester?

- Storbritannien leder overlegent udviklingen i Europa, Storbritannien har en række interessante tjenester indenfor mobile betalningsløsninger , ”click and collect”, vareleverancer med høj præcision og så videre. Det gælder om at tilpasse tjenesterne ud fra kundens aktuelle behov, som kan variere meget mellem hverdag og weekend. Det er disse digitale værktøjer og tjenester, som dagligvarehandelen bliver nødt til at udvikle. Der kommer til at ske meget, hvad angår nye digitale tjenester i løbet af de næste fem år, siger Jens Hultman.

Af freelancejournalist Johan Erichs

Opdateret 10. nov 2020