Attenzione! Attenzione! råber en italiensk mand, så man uvægerligt går til side. Opfordringen om at passe på og give plads kommer fra en medarbejder hos fiskehandleren, der med hastige skridt skubber sin to-hjulede kærre i de smalle gange mellem markedets boder.

Vi befinder os på Campo de la pescaria, som er fiskemarkedet i den norditalienske by Venedig. Det er tidligt morgen, længe før hovedparten af turister endnu har slået øjnene op, og på kanalerne er der total stilhed en stund endnu, inden de mange både med varer og byggematerialer blander sig med de ikoniske, sortmalede gondoler.

På fiskemarkedet hersker der imidlertid stor aktivitet, for mange lokale beboere trisser hen til markedet i den tidlige morgenstund for i fred og ro at kunne købe fisk til dagens måltider, og fiskehandlerne har travlt med at veje og pakke de bestilte fisk og skaldyr til byens restauranter.

Canal Grande

Det farverige fiskemarked ligger i byens hjerte, lige ved den smukke og overbefolkede Rialto bro og placeret ud mod Venedigs hovedfærdselsåre, Canal Grande. Det er her, at fiskene bliver leveret tidligt om morgenen og bragt ind i de to fiskehaller, hvor hovedparten af de handlende har deres boder.

Ligesom resten af kvarteret er fiskehallerne af gammel dato, så man fornemmer hele tiden, at man bevæger sig i historiske omgivelser. Kvarteret ved Rialtobroen blev opført for omkring 500 år siden, efter at en stor del af byen var brændt ned, men trods de mange år fungerer fiskemarkedet upåklageligt gennem fem af ugens dage. Kun søndag og mandag er markedet lukket.

Forhandlerne har stillet deres boder op i forlængelse af hinanden, så kunderne nemt kan bevæge sig rundt og se på det særdeles store udvalg. Venezianerne er kendt for deres fiskeretter og spiser gerne fisk både hjemme og på restaurant. På fiskemarkedet tager kunderne sig god tid til at udvælge de fisk, som de vil bruge i dagens ”frutti di mare”.

Enkelte af fiskehandlerne har deres boder i de tilstødende bygninger, og i forlængelse af fiskemarkedet finder man grøntsagsmarkedet, så man på samme indkøbstur og med få skridt kan få alle råvarerne med hjem til dagens måltid.

Logistikken

Kigger man lidt på de handlende på markedet, kommer man nemt til at tænke på logistikken i Venedig. Der findes ingen motoriserede køretøjer i Venedig, og derfor er alle handlende og håndværkere tvunget til at fragte varerne rundt i både og skubbe dem videre på kærre.

Det gør varernes vej fra f.eks. fiskebåden til bordet i restauranten lang og besværligt. De nyfangne fisk bliver landet i byens store fiskemarked ved havnen og derfra båret ned i små både, sejlet til fiskemarkedet ved Rialto broen og her løftet op på landgangsbroen og båret ind på markedet. Trucks og palleløftere findes ikke.

Det hele gentager sig, når de bestilte fisk skal fragtes til restauranten.

Kasserne med fisk bæres hen til landgangsbroen ud mod Canal Grande og løftes ned i båden, som sejler ind i de smalle kanaler til dén landgangsbro, der ligger nærmest restauranten. Her løftes kasserne igen op på land, og en af mændene på båden skubber kasserne gennem smalle gyder og stræder og op og ned ad trapper på broerne over sidekanalerne til køkkendøren i restauranten.

Sådan er dagligdagen for de handlende i Venedig, men fodgængerne i byen får hurtigt forståelse for, at det gælder om at give plads, når man hører en insisterende stemme bag sig råbe: