Britiske giganter fortsætter nedturen

Udland 15. jun 2016 -
This describes the image
||||||||||| Foto: asda||'Vi har altså ikke selv valgt det, men nogen må jo mene, at vi har god erfaring med vine..' Bestyrelsesformand Peter Fahnøe er i dagens anledning blevet ansvarlig for uddeling af smagsprøver på vin og ost sammen med næstformand Hans Farø Clau

 

Der var en gang for ikke så længe siden, hvor man i Storbritannien i ramme alvor diskuterede, om der skulle et indgreb til fra myndighedernes side for at undgå, at markedslederen Tesco kom til at dominere for meget.

Det er vist ikke det helt store tema længere.

Tesco er stadig klart størst, men for hver ny opgørelse over markedsandele, er der hugget endnu en bid af. I de seneste tal fra maj fra analysevirksomheden Kantar får Tesco 28,3 pct. - mod 28,6 pct. året før.

På toppen i 2007 havde Tesco 31,3 pct.

Set med vores skandinaviske øjne er det ikke så meget sammenlignet med Coop Danmark, Dansk Supermarked eller NorgesGruppen med over 40 pct. og svenske ICA med godt 50 pct. Men i det mere konkurrencebetonede Storbritannien var det vildt.

Det er imidlertid ikke myndighederne, men en finanskrise og to tyske discountgiganter, som nu har taget pynten af Tesco, lige som de tre næste på listen over store dagligvarevirksomheder også er ramt.

Asda taber 5 pct.

For tiden går det værst ud over Asda, der ejes af verdens største detailhandler, Walmart. Et omsætningsfald på 5 pct. det seneste år sender for første gang længe Asda under 16 pct. - nærmere bestemt 15,8 pct.

Ud af de fire store har Asda satset mest på lave priser, men de kommer til kort i mødet med de rigtige discountkæder, Aldi og Lidl.

Nu har Walmart draget konsekvensen af de dårlige tal og skifter topchef Andy Clarke ud med Roger Burnley, der kommer fra konkurrenten Sainsbury’s.

Det er kun tre år siden, at Asda en overgang var oppe på en markedsandel på 17,6 pct. Den gang havde Asda lige overtaget butikkerne i Dansk Supermarkeds Netto-kæde for et gedigent milliardbeløb.

I dag er Dansk Supermarked partner om Nettos comeback i markedet med Sainsbury’s, der som britisk nummer to taber mindre end Asda, men alligevel dumper fra 16,6 til 16,3 pct. i den seneste måling.

Lidl og Aldi fastholder tocifrede vækstprocenter, men på et lidt lavere niveau end tidligere. Lidl fører an med 14,2 pct. på årsbasis, mens Aldis markedsandel er størst af de to med 6,0 pct.

Opdateret 10. nov 2020