Bingo Box: Auchans ubemandede Kina-kiosk
Den franske dagligvarekoncern Auchan er nok mest kendt for at være en af de få inter-nationale giganter, der udbygger sine hypermarkeder i Østeuropa.
Auchan er også blandt de førende i hjemlandet, hvad angår ”Drive”-fænomenet - opsam-lingssteder for onlinehandel i industrikvarterer og lignende.
Men nu har Auchan i Kina for nylig haft premiere på et pilotprojekt med en helt ubemandet minimal butik, hvor kunderne døgnet rundt kan lukke sig selv ind med mobiltelefonen - samle de fornødne varer op og betale selv - igen med mobilen.
Det ligner lidt en miniudgave af amerikanske Amazons Go-butik. Men den er ikke bare lille. Den er meget lille. Handel i containeren Bingo Box ser ud til at være præcis, hvad navnet siger: En boks eller container, som ifølge den internationale detail-analysevirksomhed IGD er på omkring 15 - femten - kvadratmeter med 800 varenumre.
Den første Bingo Box ligger i Yangpu-distriktet, tæt på Auchans kinesiske hovedkontor, og IGD roser den som et eksperiment, der kan etableres med en relativt lille investering - med muligheder for at skalere op.
”I et marked som det kinesiske, hvor de store butiksformater er under pres fra e-handel, og mobilbetaling er udbredt, er det en innovativ måde for Auchan at ekspandere i mindre formater”, skriver IGD.