Amazon etablerer et net af lagre

Udland 25. apr 2017 -
This describes the image
Skrevet af: Henrik Denman

Onlinegiganten Amazon går for alvor i offensiven med sit onlinesupermarked Prime Now, der leverer dagligvarer, måltider og andre varer til kunderne inden for en time.

Amazon søger ikke mindre end 1300 distributionscentre i Europa for at nå sit mål om at gøre Prime Now til en ny, europæisk dagligvaregigant.

Ifølge den engelske avis Daily Telegraph er Amazon på udkig efter mindre varehuse placeret i nærheden af større byer, da forbrugerne i stigende grad ønsker at bestille varer med kort leveringstid.

Styrker sin position

Efterspurgte varer kan blive opmagasineret i de mange varelagre, indtil de skal afleveres til kunderne i det, som Amazon kalder ”last mile” leverancerne.

I nogle tilfælde har Amazon indgået samarbejdsaftaler med forskellige partnere om leve-rancerne. Amazon lancerede sin første onlineservice med levering inden for en time i London i 2015 og har siden udbredt konceptet til en række andre områder.

I dag findes Amazon Prime Now også i Frankrig, Tyskland og Italien. Offensiven med udbyg-ningen af lagerkapaciteten kommer for, at Amazon kan cementere sin position som den førende aktør inden for nethandel, hvor andre aktører bl.a. blandt de store supermarkeder for tiden etablerer lignende koncepter.

Opdateret 10. nov 2020