Alibaba går efter 2000 Hema-supermarkeder

Udland 18. dec 2017 -
This describes the image
Se video her: http://www.alizila.com/video/take-tour-hema-supermarket-experience-new-retail/

Hema Fresh er den kinesiske e-handelsgigant Alibabas svar på amerikanske Amazons Whole Foods-kæde - lige bortset fra, at den helt fra begyndelsen også er tænkt som ét led i en omnichannel-strategi, hvor online og butik er smeltet sammen.

Siden premieren i 2015 er Alibabas kinesiske fødevarekæde - der udtales lidt i retning af Høma - vokset til nu 22 teknologisk særdeles veludrustede supermarkeder.

Men mange flere er på vej. Ifølge analysevirksomheden IGD planlægger Alibaba at nå op på ikke færre end 2000 butikker i løbet af tre til fem år.

De første Hema Fresh-butikker ligger alle sammen i storbyer, som folkerige Kina af gode grunde har rigtigt mange af.

Hema er skarpt fokuseret på friske fødevarer, og en hovedattraktion i butikken er bassiner med levende krebs, hummere og andet godt fra havet, som man selv kan udvælge - og også få tilberedt og spise i butikken, hvis man ønsker det.

Se video fra Hema Fresh.

Deling af digital model

Kundens mobil er hele vejen gennem butikken et centralt omdrejningspunkt for indkøbsturen, fordi han eller hun begynder med at downloade Hemas app, der har et utal af funktioner - nogle til gavn for kunden, men grundlæggende helt sikkert til gavn for Hema og Alibaba, der ad den vej får tilgang til en række personlige data.

Og så er det ret selvfølgeligt at betale med Alipay, Alibabas egen betalingstjeneste.

Udover handelen i selve butikken, plukker og leverer Hema-ansatte også online-ordrer
”ud af huset” - angiveligt er det nu halvdelen af salget i butikkerne, men den andel
skal meget højere op med tiden.

Indenfor en radius på tre km skulle leverancerne kunne nå frem til e-kunder på 30
minutter.

Udbygningen af Hema Fresh er et resultat af Alibabas såkaldte ”New Retail”-
strategi, hvor den kinesiske gigant stiftet af Jack Ma, er ved at genopfinde detailhandel
i en opdateret udgave - intet mindre.

Alibaba er imidlertid også indstillet på at samarbejde med eksisterende detailvirksomheder.

- Hemas mål er at udbrede den nye detailhandelsmodel ved at arbejde med detail-partnere som Sanjiang Shopping Club og Xingli Department Store. Efterhånden som vores model bliver mere etableret, kan den deles med andre traditionelle detailhandlende for at hjælpe dem med transformationen ind i den digitale tidsalder, siger Hemas topchef Hou Yi ifølge
IGD.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?