Vin skal mærkes med ingredienser

Samhandel 24. jul 2023 -
This describes the image
I fremtiden skal forbrugerne kunne finde ingrediensliste og næringsdeklaration på vinen. Coop
  • De nye regler gælder fra december 2023

Skrevet af: Henrik Denman

Fra december 2023 er det et krav, at vin mærkes med ingrediensliste og næringsdeklaration.

De nye regler kommer til at gælde fra 8. december i år.

Reglerne ændres, efter at Fødevarestyrelsen har revideret forordningen om den fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Det er da blevet besluttet, at vin skal mærkes med ingrediensliste og næringsdeklaration.

Ifølge de nye regler kan nogle af de nye mærkningsoplysninger angives elektronisk i stedet for at blive trykt på emballagen.

Eventuelle allergener skal dog altid fremgå af mærkningen på vinen. Det sker ved, at man skriver "indeholder" efterfulgt af allergenets navn.

Ingredienslisten skal følge de samme krav, som gælder for alle andre fødevarer.

Hvis man vælger at angive ingredienslisten elektronisk, f.eks. via et link til en hjemmeside, hvor man kan læse den fulde ingrediensliste, er det en forudsætning, at hjemmesiden ikke indeholder andre oplysninger bestemt til salg eller markedsføring. Hjemmesiden må heller ikke indsamle brugerdata, og man må ikke kunne spore brugerdata.
 

Opdateret 24. jul 2023