Lidl-ejer donerer varer for 10 mio. euro til Ukraine

Lidl 3. mar 2022 -
This describes the image
Foto: Helle-Karin Helstrand
  • Europas største detailkoncern sender nødforsyninger til flygtninge i områder tæt på grænsen til Ukraine

Skrevet af: Søren Tougaard

Tyske Schwarz Group, der står bag kæder som Lidl og Kaufland, har siden krigens begyndelse arbejdet med forskellige lokale hjælpeorganisationer og støttet med penge og materielle donationer til en værdi af 3 mio. euro, ca. 22 mio. kr.   

Nu hæver Europas største detailkoncern støtten til en samlet værdi på i alt 10 mio. euro, oplyser koncernen i en pressemeddelelse.   

Schwarz Group sender langtidsholdbare fødevarer, boligtekstiler, hygiejneartikler og andre akut nødvendige produkter til flygtninge i områderne tæt på grænsen til Ukraine, så hurtigt som muligt. 

Omkring 1 mio. flygtninge har allerede søgt sikkerhed udenfor Ukraine. Hertil kommer de hundredetusindvis af interne fordrevne i landet.  

 

Opdateret 3. mar 2022