- Der er en tiltagende frustration fra arbejdsgiverne. Det handler om, at de synes, at de unge fra generation Z er forkælede. Ifølge arbejdsgiverne er de unge svære at lede, siger Morten Ballisager.

Han er direktør for konsulenthuset Ballisager, og han har masser af erfaring med at hjælpe virksomheder med at sætte det rette team – og få det bedst mulige ud af medarbejdernes kompetencer.

Men den såkaldte generation Z – unge, som blev født mellem 1995 og 2012 – giver altså anledning til en del frustration og hovedbrud blandt mere modne arbejdsgivere, ledere og medarbejdere. Ifølge Morten Ballisager insisterer de unge på at gå til tiden og værne om privatlivet, og han mener derfor, at de udfordrer arbejdspladsernes sammenhængskraft.

Arbejde nedprioriteres

- Sagt på fladt jysk: Man har måske ikke heeelt det samme blik for, at der sidder en kollega, der har brug for en hjælpende hånd, konkretiserer hr-eksperten. Han mener, at der er vendt op og ned på rigtig meget på arbejdsmarkedet i de seneste 20-30 år.

- Generelt går danskerne mindre op i arbejdet, end vi gjorde for 20 år siden. Det gælder os alle. Det betyder, at mange modne ledere er plaget af, at de har svært ved at forstå de unge. Nogle har en opfattelse af, at det, de engang måtte slås for, det får de unge serveret. Der er gode jobmuligheder på arbejdsmarkedet lige nu, så lønmodtagere har et privilegium. Det handler mere om konjunktur end om generationer. 

- De unge er vant til velstand, og de tager mange ting for givet. De har ikke så meget vilje til at slås for avancement og anerkendelse på arbejdet. Men de vil alligevel gerne have begge dele. Dér må man være ærlig og sige, at det kan man som regel ikke få. Det giver altså et clash i tiden, sammenfatter Morten Ballisager.

Kloge unge

Så hvad skal man gøre, hvis man som arbejdsgiver eller leder jagter gode medarbejdere og gerne vil fremvise imponerende resultater?

- Lederne skal lære de unge at være en del af et hold: at de ikke kan være i centrum, som de måske har været vant til derhjemme under opvæksten, siger Morten Ballisager og understreger også:

- De unge er til gengæld klogere end os andre, for de har lært af stress-epidemier. De trækker en grænse og siger, at vi behøver ikke arbejde os selv halvt ihjel. De vil gerne være noget værd i fritiden. 

Skab holdspillere

Er generation Z en slags modpol til 1980'ernes yuppier?

- Ja, Z trækker i en helt anden retning. Det med, at de unge i dag vil gå til tiden, er helt klart noget arbejdsgiverne er nødt til at adressere. De må gøre det klart, at de unge er en del af et hold, og at man skal bidrage til noget fælles. Arbejdsgiverne må være opdragende. Men de skal også forstå, at vi har at gøre med en mega-bevægelse, hvor unge vælger at balancere arbejdsliv og privatliv. Det er en fordel, hvis man kan se, at der er noget sundt i den tendens.

- Jeg tror faktisk, at arbejdsgiverne skal affinde sig med, at unge kommer med et lidt mindre engagement, end man har været vant til. De er mere engagerede i noget, der har med deres privatsfære at gøre. Derfor er det vigtigt at have fokus på de medarbejdere, som faktisk er motiverede. Arbejdsgiverne må også være realistiske overfor dem, der har et lavt engagement og fortælle dem, at så hører vi ikke sammen, siger Morten Ballisager.

- Der kan komme noget godt ud af blandingen af ung og gammel. For de kan jo supplere hinanden med forskellige anskuelser. Men der opstår også manglende forståelse, og det kan udløse konflikter og generations-sammenstød, siger Morten Ballisager. (Foto: Pressefoto) 

Z med selvtillid 

Ann Forup Helmich er meget på linje, når det gælder om at tegne en generel profil af generation Z. Hendes firma, Forup Helmich & Associates, hjælper med at tiltrække, rekruttere, lede og fastholde medarbejdere.

Hun har beskrevet Z'erne som en generation, der kræver 'gennemsigtighed, meningsfuldt arbejde og kontinuerlig anerkendelse – og de har ofte høje tanker om sig selv, og hvor hurtigt de kan avancere i virksomheden'. 

Det lyder som en vanskelig gruppe at have med at gøre for arbejdsgivere og ledere?

- Det er der nogle, der synes. Det overordnede råd er, at man skal lytte til hinanden, siger Ann Forup Helmich og fortsætter:

- Som generation X, kan jeg godt forstå, at det kan virke lidt voldsomt, når de unge med det samme opstiller krav og spørger efter forfremmelse efter tre måneder. De har en anden sense of emergency og et højt tempo. Da min generation kom på arbejdsmarkedet, syntes vores forældre jo også, at det gik helt vildt hurtigt, og at vi skulle kunne meget. Det går stærkt i nutiden, hvor de sociale medier øger tempoet med korte nyheder og historier. Nogle vil måske tænke, 'sikke da en selvhøjtidelig type, vi der har ansat'. Mit råd? Tal med den nye medarbejder – og lyt aktivt, siger Ann Forup Helmich. 

Vær åben og ærlig

Hun anbefaler tydelighed og transparens.

- De unge vil have ærlighed og klarhed omkring, hvad man forventer af dem. De er ret utålmodige, og der har de noget at lære. 

Er en leder nødt til at være realistisk og måske ind imellem acceptere, at han/hun kan blive upopulær?

- Jo. De unge respekterer en autentisk lederstil. Det handler om at være sig selv, åben og ærlig. Lederen skal kommunikere på en transparent måde, og evnen til at vise både sårbarhed og styrke er afgørende. Det er ikke noget, de ældre generationer er så vant til. De har mere holdt arbejde og privatliv adskilt. Vi skal forstå Z'erne og deres værdier, for at kunne lede, fastholde og motivere dem. 

- Jeg taler med mange ledere, som har udfordringer med de unge. Lederen kan have gavn at at minde sig selv om, hvad det er for præferencer i forhold til medarbejdere, man selv sætter pris på. Dét skal lederne klart og tydeligt formidle til de unge medarbejdere, siger Ann Forup Helmich.   

'Nu igen?!”

Er det passé med en ledelsesstil, hvor man opretholder en facade og lader som om, man har styr på det hele?

- Ja. De unge har kontinuerligt brug for anerkendelse og også kritik, hvis det er relevant. Nogle vil tænke: 'skal vi nu igen tale om, hvordan vi griber det an – det gjorde vi jo også i sidste uge'. Men ja, det skal lederen. Det behøver heller ikke tage mere end 10 minutter. Det kan sammenlignes med sociale medier: så snart man publicerer, er man vant til respons: likes og kommentarer. Feedback er et nøgleord, og de unge skal roses for det, de gør godt. Den årlige MUS-samtale er bare ikke nok, og det er vigtigt, at de unge bliver hørt, siger Ann Forup Helmich og minder om, at mange Z'ere også er skrøbelige.

- Vi har at gøre med en usikker generation, der er påvirket af covid-isolation, perfekthedskultur og skræmmende begivenheder i verden. Mange kæmper med ensomhed, angst og stress, så det er også vigtigt at tage hensyn og vise respekt. Den slags skal man kunne tale om. Vi er alle forskellige – det er generation Z også – og den gode leder skal forstå den enkeltes behov og ønsker. I dagligvarehandlen er flere kæder rigtig gode til at give plads til unge med diagnoser. Det er også noget den nye generation værdsætter. Hvis man kan hjælpe kolleger, der har udfordringer, bliver man mere engageret i arbejde, og man udvikler sig personligt, siger Ann Forup Helmich.

Motivation er top-ønske

Hun og Morten Ballisager er enige om, at uddannelse har mistet status i nutidens rekruttering.

- Kandidatens motivation har aldrig betydet så meget, som den gør i dag. Førhen var det uddannelse, så erhvervserfaring, og i dag handler det om motivation, siger Morten Ballisager og tilføjer: 

- Uddannelse dratter nedad som faktor i rekruttering. Det er selvfølgelig svært at blive advokat uden at have læst jura, men f.eks. i dagligvarehandlen går man ikke så meget op i, hvilke uddannelser de unge har. Det betyder ganske vist noget, at de har haft disciplin til at gennemføre en uddannelse, men ellers er det ikke så vigtigt. 

- Når arbejdsgivere ansætter akademikere, så hører vi, at man mest efterspørger de generelle kompetencer: at ansøgeren kan analysere, indsamle data osv. Men det er mindre afgørende, om man har at gøre med en økonom eller psykolog, siger Morten Ballisager. 

Sat på spidsen 

Set med fjendtlig og fordomsfuld optik, kan man beskrive en typisk generation Z'er som stjerne-forkælet, ugidelig, selvcentreret og urealistisk. Hvordan vil du karakterisere generationen, hvis du skal beskrives den fra den mest flatterende side?  

- Jeg vil kalde de unge Z'ere for balance-fokuserede, følsomme og kloge på mange måder: Både når det gælder uddannelse, og når det gælder om at have overblik over arbejde og fritid. De er også udviklingsorienterede. Jeg vil faktisk kalde dem autoritetstro på den måde, at de orienterer sig mod de mennesker, der faktisk har indsigt i noget. F.eks. faglige autoriteter på en arbejdsplads. Dem vil de gerne lære af. Og så er de meningssøgende. Det, de laver, skal give mening, siger Morten Ballisager.

Fantasi-butikschef

Ann Forup Helmich giver her sit bud på, hvordan hun ville engagere unge generation Z-ansatte, hvis hun f.eks. var butikschef i et supermarked: 

- Jeg ville være nærværende, lyttende, autentisk, og giv de unge ansvar for særlige dele af butikken. Det er vigtigt, at de føler, at de selv kan, og at de får ansvar. De kan nemlig godt, og de vil rigtig gerne. De skal have teknologiske værktøjer, der gør arbejdet nemmere. Jeg vil gøre det tydeligt for dem, hvad de bidrager med og til. Det kan handle om madspild, miljø eller lokalsamfund. Jeg vil styrke teamånden ved at give løbende feedback, og jeg vil huske på, at de unge er innovative: De kommer med en masse ny energi og friske perspektiver, siger Ann Forup Helmich.