Løsninger søges: Dystre prognoser for rekruttering i detailhandlen

20. mar 2023 -
This describes the image
Skærmbillede fra detailhandelsuddannelsen.dk
  • Erhvervsuddannelserne tiltrækker færre elever. Tilgangen til detailhandelsuddannelserne er faldet markant. Oveni lurer en generel trend med fire-dages arbejdsuge. I detailbranchen varierer reaktionerne fra ”perfekt storm”-melding til fortrøstningsfuld optimisme

Dagligvarekæderne er på jagt efter nye medarbejdere til butikkerne, og alarmklokkerne bimler. Tilgangen til erhvervsuddannelserne har taget et dyk, og det er især detailhandelsuddannelserne, der er ramt. Fra 2021 til 2022 faldt tilgangen af nye elever med over 20 procent.

En af de kæder, der har tordnet mest over situationen, er XL-BYG. HR- og kommunikationschef Liselotte Christensen ser kulsorte skyer i horisonten. Hun frygter en uoverskuelig mangel på arbejdskraft i den kommende tid. Ikke mindst fordi man i XL-BYG samtidig oplever, at yngre medarbejdere efterspørger at arbejde mindre – og nogle vil også arbejde hjemmefra.

”Der er tale om en trend i klar vækst, men tankegangen kolliderer fuldstændig med manglen på arbejdskraft, og fremtidsperspektivet er skræmmende. Endnu er det ikke et omfattende problem for os. Men varer trenden ved – og ser vi bare 10-15 år frem i tiden, hvor de unge årgange samtidig vil falde kraftigt – så står vi med en næsten uoverskuelig mangel på arbejdskraft. En katastrofal uddannelsespolitik har medført, at antallet af nyuddannede fra erhvervsuddannelserne er i frit fald, og nu ønsker de relativt få uddannede unge at arbejde mindre. Det er den perfekte storm,” siger Liselotte Christensen fra XL-BYG.

Udfordrende trend

Hun kritiserer, at stoltheden over at have en erhvervsuddannelse formentlig er forsvundet ”i en akademiseret kultur, som har talt alle andre uddannelser end de akademiske ned.” 

Konsulenthuset ballisager har lavet en 'Kandidatanalyse 2022' af, hvad danskerne prioriterer, når de søger job. Den viser, at fleksible arbejdstider og 'work-life balance' er årets højdespringere, som nu næsten ligger på linje med lønnen, der dog stadig prioriteres højest.

Søren Kaj Andersen er lektor og centerleder for Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet, og han forudser, at den nye arbejdstrend kan påvirke f.eks. dagligvarebranchen.  

”Trenden med en fire-dages arbejdsuge kommer til at udfordre arbejdsgiverne i rigtig mange brancher, hvor der enten er mangel på arbejdskraft, hvor man skal være fysisk til stede, eller hvor man er afhængig af, at kunderne har fri fra arbejde,” siger Søren Kaj Andersen.

Hvis tendensen virkelig slår igennem, ser han følgende scenarie: ”Så rykker det ved de store hjul i samfundet og ændrer på de måder, vi laver fremskrivninger på. Der er mangel på arbejdskraft i mange år frem i tiden, så der er rigtig meget, der skal gentænkes,” siger Søren Kaj Andersen og tilføjer: ”Jeg vil mene, man skal tage den slags udviklinger med et gran salt endnu. Vi har lige været gennem corona, og rigtig mange uvante ting er stadig i spil i samfundet og hos den enkelte medarbejder.”

Marketing er ikke nok

Firmaet CompanYoung rådgiver flere detailhandelsvirksomheder om tiltrækning af unge medarbejdere, og CEO Kevin Rebsdorf deler opfattelsen af, at branchen er i voldsom modvind.

”Det bliver nok heller ikke bedre lige foreløbig. Hvis vi tager dagligvarebranchen, så kæmper man jo med alle mulige andre virksomheder i andre brancher om at tiltrække unge medarbejdere. Og dem er der ikke for mange af. Vi er nødt til at være ærlige og sige til vores kunder: ”Det, vi har gjort i mange år, er ikke længere nok.” Marketingsindsatser er ikke nok. Detailbranchen har dog et forspring, fordi der er udrullet brandingkampagner både nationalt og i de enkelte virksomheder. Man har fokus på det gode elevforløb, og man arbejder målrettet med elever som talentpipeline.”

”Det er jo en skam, at erhvervsuddannelserne for mange at se har et dårligt image. Det bunder i politiske beslutninger taget for flere årtier siden, hvor gymnasier blev foretrukket, og hvor skolevejledere, der som regel selv havde gået på gymnasiet, anbefalede netop dén uddannelse. Erhvervsuddannelserne blev underfinansieret og fik et dårligt ry. Men fra politisk side lyder der nu nye toner, så forhåbentlig vender udviklingen,” siger Kevin Rebsdorf fra CompanYoung.  
 
Fælles brancheløft

Morten Esmer, der er talent- og udviklingschef i Dagrofa, ser mere optimistisk på udviklingen.

”Jeg synes, at vores branche står godt sammen omkring rekruttering. Vi har samarbejdet på tværs via CompanYoung om at løfte branding. Og det tæller jo butikker bredt som Matas over Jack & Jones til Meny. Hele detailbranchen har flyttet sig på en god måde. Især i de sidste tre år, hvor der virkelig har været tale om en foryngelseskur!"

"Tidligere var tankegangen, at detailhandelen tiltrak de unge, der ikke ville gå i skole. Og når de valgte den retning, kunne de lige så godt få et papir på, at de var faglærte. Men nu tilbyder vi i Dagrofa en så spændende elevuddannelse, at de unge vælger os til. Sådan skal det gerne være: De unge skal have detailhandelsuddannelsen som første valg. Ikke som en plan b, fordi de ender med at droppe ud af gymnasiet. Det er ikke kun de unges opfattelse, vi skal præge, det er også forældrenes. De skal synes, at det er legitimt og anerkendelsesværdigt, at børnene får en elevuddannelse og f.eks. arbejder i Meny eller i en af vores andre butikker,” siger Morten Esmer.

Han glæder sig over, at Dagrofa har omlagt og gentænkt elevuddannelsen i forbindelse med flytningen til Business College Syd - Mommark på Als.

”Vi har rekordoptag på vores elevuddannelser. Vi har aldrig haft et bedre år end 2022. Det skyldes, at vi har været proaktive og valgt rekruttering som et indsatsområde, før det ender i panik. Det gælder om at give mere status til jobs i detailhandelen, og vi er ikke alene om at brande detailuddannelser. Hele branchen har nytte af den fælles brandingindsats, der kører nu,” siger Morten Esmer, som synes, at det er vigtigt, at enkelte uddannelser ikke favoriseres frem for andre.

”Der kan gøres mere for de erhvervsfaglige uddannelser. Der ser jeg gode initiativer, og jeg hører positive tilkendegivelser, f.eks. i statsministerens nytårstale,” siger Morten Esmer.

Vend supertankeren!

Liselotte Christensen fra XL-BYG efterlyser en ”kulturforandring”.

”Nogle vil nok sige: 'Jamen nu er der jo krise i Danmark, og virksomhederne fyrer i stor stil. Så er det vel nemt nok at få kvalificerede medarbejdere?' Men det er et meget kortsigtet perspektiv. For lige om lidt begynder det at gå godt i Danmark igen, og så er problemet tilbage. Hvis vi skal vende supertankeren Danmark, er der behov for en omfattende kulturforandring, som bør starte med en effektiv reform af uddannelsessystemet fra folkeskolen og hele vejen op til de akademiske uddannelser. Reformen bør sikre reel balance mellem optaget på henholdsvis erhvervsuddannelserne og de akademiske uddannelser. Samtidig skal vi som samfund have genskabt stoltheden ved at være faglært. For uden nogen til at løfte de vigtige opgaver, som kræver en erhvervsuddannelse, er vi som samfund virkelig på den,” siger HR- og kommunikationschefen fra XL-BYG.

This describes the image


”En katastrofal uddannelsespolitik har medført, at antallet af nyuddannede fra erhvervsuddannelserne er i frit fald,” siger HR- og kommunikationschef Liselotte Christensen fra XL-BYG. (Foto: XL-BYG)

This describes the image


”Vi tilbyder en så spændende elevuddannelse, at de unge vælger os til,” siger Morten Esmer, talent- og udviklingschef i Dagrofa.
 

Opdateret 21. mar 2023