Karriere med ansvar og mening: Derfor vælger unge dagligvarebranchen

Kampen om talenter 18. okt 2024 -
This describes the image
Anna Maria Sannemand underviser til daglig på Zealand Business College, Foto:privat
  • Elever i dagligvarebranchen landet over er motiverede, målrettede og ambitiøse. Det er vurderingen fra flere erhvervsskoler.  

Skrevet af: Snefrid Thomsen

Når unge mennesker i dag skal vælge uddannelse og karrierevej, er mulighederne mange. Det kan for nogen være en overvældende og forvirrende beslutning, mens det for andre er en mulighed for at tage hul på en spændende karriere.  

Nogle af de unge, der er målrettede og spændte, er elever i dagligvarebranchen. Det er i hvert fald vurderingen fra både Jeannette Thomadsen, ansvarlig for skoleoplæring på Aarhus Business College samt Underviser på Zealand Business College, Anna Maria Sannemand.  

- Vi ser bare nogle mennesker, der i den grad er målrettede og ved hvad de vil., siger Jeannette Thomadsen. 

Hvorfor lige dagligvarebranchen? 
Men hvad er det, er tiltrækker de ambitiøse unge til dagligvarebranchen? Der kan i følge Thomas Vorgod, praktikvejleder på Aarhus Business College og Jeannette Thomadsen være flere grunde.   

- Jeg tror, at de vælger dagligvarebranchen, fordi de kan se en karrierevej. Der er også nogle store fællesskaber, og de bliver en del af noget stort., siger Jeannette Thomadsen 

Udover fællesskab og karrieremuligheder, er det I følge Anna Maria Sannemand desuden variationen i arbejdsopgaverne, der tiltrækker mange af de unge.  

- Hver dag er der nye spændende opgaver. Der er mulighed for at være aktiv, mulighed for at være kreativ. Du skal ikke bare sidde på en stol hele dagen. 

Flere af de ansatte på erhvervsskolerne peger på, at de unge i dagligvarebranchen får mulighed for at give sig i kast, med mange forskellige opgaver. Både administrative men også praktiske. Dagligvarebranchen kendt for at tillægge deres unge ansatte et stort ansvar i en tidlig alder, og det er noget, som flere af eleverne på Aarhus Business college søger.  

- De vil gerne have indflydelse og ansvar på deres arbejdsplads, og føle at der er en mening med det, de laver., siger Thomas Vorgod. 

Og lige det med at føle, at deres arbejde giver mening, er også noget som Anna Maria Sannemand kan genkende hos sine elever. Når hun underviser elever fra dagligvarehandlen, så oplever hun, at de er nysgerrige og har brug for at se en mening med det, som de bliver undervist i.  

- De tager ikke bare alt, hvad man præsenterer for dem, for gode vare. Der bliver spurgt ind, der bliver stillet spørgsmål, og de vil gerne vide, hvad formålet er., siger Anna Maria Sannemand 

At dagligvarebranchen tiltrækker målrettede og ambitiøse unge, skyldes ikke kun gode karrieremuligheder og ansvar i en tidlig alder. Det handler også om et ønske om at være en del af noget større, finde mening i arbejdet og bidrage til fællesskabet. Det ses tydeligt på erhvervsskolerne, hvor underviserne dagligt møder elever, der ikke blot er interesserede i at passe et job, men i at udvikle sig selv og deres karriere inden for en branche, der er i konstant forandring. 

Opdateret 21. okt 2024