Vil der være noget fagligt problem med at gøre det frivilligt for detailhandlen at tage imod kontanter fra f.eks. kl. 18 til kl. 8 næste morgen, hvis man i den enkelte butik ønsker det som led i indsats mod røverier?

Ikke hvis man spørger erhvervsorganisationen Dansk Erhverv og brancheforeningen De Samvirkende Købmænd, der begge ser store fordele for butikkernes tryghed i forbindelse med røveri og tyveri og nemmere håndtering af kontanter som følge af Nationalbankens plan for at sende de nuværende sedler på pension og helt droppe 1.000 kronesedlen.

I sidste ende er det dog politikerne, der skal tage livtag med kontantpligten, hvad Dansk Erhvervs adm. direktør Brian Mikkelsen bebuder vil blive en prioriteret politisk kamp for erhvervsorganisationen.

Kontanter anvendes i dag til ca. 10 pct. af betalingerne i fysiske butikker, og 90 pct. af alle betalinger med kontanter i butikkerne er på under 500 kr. 

Den seneste udvikling i brugen af kontanter i f.eks. dagligvarebutikkerne tyder ifølge Nationalbanken på et niveau-skifte i anvendelsen af kontanter efter corona-pandemien, hvor borgerne har beholdt deres digitale betalingsvaner. Eksempelvis er andelen af betalinger med kontanter i dagligvarebutikkerne i 2023 reduceret med mere end en tredjedel i forhold til 2019.

Hvidvaskreglerne forbyder samtidig større kontante betalinger. Politiet vurderer, at 1000-kronesedlen i højere grad end andre sedler anvendes i forbindelse med økonomisk kriminalitet af forskellig karakter. 

Regeringen har i den forbindelse oplyst, at den vil fremsætte lovforslag om at nedsætte kontantgrænsen fra de nuværende 20.000 kr. til 15.000 kr.

- Men kunne man så ikke lige så godt helt droppe kontanterne som betalingsmiddel?

- Det er ikke vores ærinde. Selv om digitale betalinger fylder mere og mere, så tror jeg bestemt, at kontanter fortsat vil være gangbart betalingsmiddel i din og min levetid. Men det er jo ikke til at sige, hvordan virkeligheden bliver for vores oldebørn, siger Brian Mikkelsen.

Han peger på, at Nationalbankens analyse viser, at alene ni procent af værdien og 11 procent af betalingerne foregår i kontanter, og at dette overvejende er i dagligvarehandlen. 

- Det understøtter vores ønske om at lempe kontantpligten og lade den udgå for alle andre betalingsmodtagere end dagligvarehandlen og visse udbydere af sundhedsydelser – Nationalbanken konkluderer da også, at det kan give mening, at kontantpligten lempe, siger Brian Mikkelsen.

I Nationalbankens undersøgelse af borgernes betalingsvaner angiver under 1 pct., at det ville være problematisk for dem, hvis kontanter forsvinder i fremtiden, da de kun kan anvende kontanter som betalingsmiddel.

Fremtid med kontanter

Men betyder et farvel til kontanter så ikke et farvel til Nationalbanken?

- Ikke helt lyder det fra en forbløffet pressemedarbejder ved dagens pressemøde om en ny seddelserie i 2028 og 2029 og udfasning af gamle sedler.

Danmarks Nationalbank har nemlig tre overordnede formål; at bidrage til stabile priser gennem fastkurspolitikken, at sikre, at betalinger kan gennemføres sikkert og effektivt, det gælder også digitale betalinger, og arbejde for stabilitet i den finansielle sektor.

Selv om borgere og virksomheder i stigende grad anvender digitale betalingsløsninger, er der ifølge nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen fortsat brug for kontanter i Danmark – og danskerne skal kunne anvende kontanterne som et sikkert og effektivt betalingsmiddel.

Og netop for at fremtidssikre kontanterne skal design, sikkerhed og produktion hele tiden være på forkant med den teknologiske udvikling. Derfor arbejder Nationalbanken på at udvikle en ny seddelserie.

Nationalbanken forventer med andre ord ikke, at kontanter vil forsvinde, da mange borgere foretrækker at betale med kontanter: ”For nogle danskere er kontanter stadig et vigtigt betalingsmiddel i hverdagen, for andre er de praktiske til småindkøb på loppemarkedet, fødselsdagsgaver eller lommepenge til børnene. Nogle bruger kontanter, fordi de ikke føler sig trygge ved at bruge elektroniske betalingsmidler. For andre har kontanter i dag mest symbolsk betydning”.

Som et spil Sorteper

Købmændenes brancheforening ser heller ingen problemer i at udfase tusindekronesedlen.

- En tusindkroneseddel kan være som Sorteper i et spil kort. Tusindkronesedler kan ikke benyttes som byttepenge og det er dyrt at aflevere kontanter til bankerne. Vi hilser derfor Nationalbankens plan velkommen, siger vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen, DSK. 

En plan, som der i al stilhed blev forelagt erhvervsudvalget i går på Christiansborg, og som ifølge nationalbankdirektøren blev taget godt i mod. Han tør dog ikke gisne om folkestemningen.

Hos De Samvirkende Købmænd opfordrer man samtidig politikerne til at give kontantpligten et serviceeftersyn. 

- Dagligvarebutikkerne kommer fortsat til at tage imod kontanter i langt de fleste åbningstimer, men vi ønsker frivillighed aften og nat. Konkret foreslår DSK, at butikkerne lokalt må afvise kontanter fra kl. 18:00 til kl. 08:00 næste morgen, siger Claus Bøgelund Nielsen.

Det er i de timer, hvor der ifølge DSK er mindst bemanding i butikkerne og hvor det – i en stor del af året – er mørkt udenfor. 

- Frivilligheden skal være en mulighed for den enkelte butik, hvis man lokalt mener, at det er en god idé. Det kan f.eks. være for at sikre tryghed og forebygge røverier, siger Claus Bøgelund Nielsen.

En ny sikkerhedsopdateret version af 500-kronesedlen blev sendt i omløb i 2020, og fra begyndelsen af 2024 og i 2025 vil også sikkerhedsopdaterede 50-, 100- og 200-kronesedler i den nuværende serie blive sendt i omløb.

Om tusindkronesedlen: 

• Der er for 25,2 mia. 1000-kronesedler i Danmark. Det svarer til 25,2 mio. sedler.
• I 3. kvartal 2023 var der 4,808 mio. danskere over 18 år (Danmarks Statistik, Statistikbanken: FOLK1A og egne beregninger)
• Det svarer til, at hver dansker over 18 år i gennemsnit har 5,2 tusindkronesedler liggende i en skuffe derhjemme.
• En tusindkroneseddel er i øvrigt 165 mm (16,5 cm) lang. Hvis man lagde de 25,2 mio. tusindkronesedler i forlængelse af hinanden, ville rækken være 4.158 km lang. Det svarer til at rejse til Nordpolen og 400 km videre på den anden side.

Kilde: DSK

Kontanter udgør stadig mindre del af økonomien

Reduktionen i det samlede omløb af kontanter de senere år har medført, at værdien af sedler og mønter i cirkulation ved udgangen af oktober 2023 var 68,8 mia. kr., hvilket er på omtrent samme niveau som i 2017, se figur 8. Reduktionen i det samlede omløb skal ses i lyset af, at den samlede økonomi målt nominelt er vokset ca. 26 pct. siden 2017, hvorfor kontanter udgør en stadig mindre andel af økonomien.

Kilde: Nationalbanken

Kontantpligten

I Danmark er der en såkaldt kontantpligt i lovgivningen. Kontantpligten blev indført med betalingskortloven i 1984 i forbindelse med introduktionen af Dankort. Reglen indebar, at forretninger som hovedregel ikke kunne afvise kontanter. Det skulle sikre, at der var konkurrence til Dankort, og at der også fremover kunne betales med kontanter i forretninger trods udbredelse af kortbetalinger. Kontantpligten indebærer i dag, at betalingsmodtagere i fysisk handel er forpligtede til at modtage kontanter, medmindre betalingslovens undtagelser finder anvendelse.

Kilde: Nationalbanken