Den Grønne Treparts-aftale er netop faldet på plads. En investeringspakke på 43 mia. kr., der især skal benyttes til opkøb af 140.000 hektar lavbundsjorde og beplantning af 250.000 hektar skov, skal sikre bedre vandmiljø, mere natur og biodiversitet og betydeligt mindre kvælstofudledning.   

Aftalen betyder også, at Danmark bliver det første land i verden til at indføre en CO2-afgift for landbruget. 

Hos erhvervsorganisationen Dansk Erhverv glæder man sig over den brede aftale, men peger samtidig på, at en bid af milliard-regningen ikke skal betales af erhvervslivet men af landbruget.

- Det er positivt med en bred aftale, men det er urimeligt, at mindst 1,4 mia. kr. kanaliseres fra virksomhedernes grønne omstilling og udfasning af bl.a. russisk gas over til landbruget, som i forvejen både er støttetungt og får en lempeligere CO₂-afgift end virksomhederne. I en tid hvor erhvervslivets konkurrenceevne i Europa er seriøst udfordret, og man i USA taler om nye toldmure, så er det helt sort, at virksomhederne nu skal finansiere en del af betaling til landmændene for at stoppe med at forurene, siger Ulrich Bang, underdirektør for klima, energi og miljø i Dansk Erhverv. 

Økologer savner vejen til omstilling af landbruget 

Hos Økologisk Landsforening roser man de oppositionspartier, der er gået med i aftalen. 

Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, mener, at aftalen om implementering af et Grønt Danmark er et vigtigt skridt på vejen til at få givet arealer tilbage til naturen, men hun mener, at aftalen misser at lægge skinnerne ud til en helt nødvendig omstilling af vores landbrugs- og fødevaresystem. 

-  Økologisk Landsforening beklager, at aftalen ikke lægger skinnerne ud til at omstille landbruget. Tilskud til fodertilsætningsstoffer og biokul giver os ikke et nyt landbrug med dyr på græs og marker med plads til træer, buske og vandhuller og et summende liv af insekter og sangfugle, siger Sybille Kyed, der mener, at den aftale klimaafgift kan opkræves som en modregning i landbrugsstøtten.  

Tilfredshed i L&F 

I Landbrug & Fødevarer er man tilfredse med, at der nu er landet en politisk rammeaftale. Formand Søren Søndergaard siger, at der venter en kæmpe opgave forude, og at de danske landmænd for længst er trukket i arbejdstøjet. 

- Både natur, klima og det gode landmandskab vinder, når vi erstatter forældede vandmiljøindsatser og alle deres funktionsfejl med nye tilgange. Når bureaukrati og ventetider mindskes for at få gang i nye klimavirkemidler. Og når skrivebordsløsninger erstattes af lokal forankring. Nu trækker Danmark på samme hammel. Dét er der en stor styrke i, siger Søren Søndergaard.