Dagligvarehandlen.dk kunne for nyligt fortælle, at forbrugertilliden faldt til minus 7,4 i august. Begrebet forbrugertillid giver et bud på befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation. Og det er selvfølgelig dårligt nyt for butikkerne, hvis danskerne holder på pengene.

Men der kan være håb forude.

Danske Bank er netop kommet med en ny økonomisk prognose, som peger på, at mange danskeres rådighedsbeløb er opadgående.

Råd til mere i modelfamilien 

Der er tale om en ny prognose for udviklingen i Danske Banks såkaldte modelfamilies økonomi: Det er et bud på en typisk dansk familie med hus, bil, børn og job.

I 2024 forventer Danske Bank, at modelfamiliens rådighedsbeløb stiger med 1.800 kroner om måneden, når der tages højde for prisudviklingen. Det er andet år i træk med en real stigning i rådighedsbeløbet, og dermed nok til at kompensere for det store fald, familien oplevede, da inflationen for alvor ramte i 2022. 

For 2025 som helhed kan familien se frem til en yderligere stigning i rådighedsbeløbet på omkring 1.500 kroner.
  
Lønfest

Fremgangen skyldes først og fremmest, at familien har udsigt til en solid lønstigning samtidig med, at deres udgifter stiger væsentligt mindre end lønningerne.

Forklaringen på de gunstige udsigter er også forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget, at man forventer en behersket stigning i inflationen – og faldende renteudgifter.   

Danske Banks modelfamilie forventes samtidig at få gavn af udviklingen på boligmarkedet med stigende huspriser.

Store forskelle

Men når man ser på forbruget, er vi ifølge Danske Bank 'langt fra et opsving'. Det forklares med, at det slet ikke er alle, der får gavn af fremgangen. 

Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonom siger:

- Vores modelfamilie er på det private arbejdsmarked, og det er typisk der, vi har set de klart højeste lønstigninger indtil videre. Det offentlige er begyndt at komme med, men her er den tabte realløn endnu ikke indhentet. Værre står det til for dem på overførselsindkomst, for selvom overførslerne stiger hurtigere end priserne, så skal der endnu nogle år med fremgang til før hullet fra rædselsåret 2022 er lukket. Derudover har særlige forhold, så som lavere udbyttebetalingerne i år, betydet at de reale disponible indkomster ikke er fulgt med op, siger Louise Aggerstrøm Hansen fra Danske Bank.

Spare-trend

Hun peger også på, at mange danskere står med et behov for at genoprette deres opsparinger.

- De seneste år har mange brugt mere end de tjente, blandt andet fordi presset på privatøkonomien tog til, da inflationen stak af i 2022. Det lod sig gøre, fordi mange havde ekstraopsparinger at tære på, opbygget da corona hærgede, og der både kom flere penge ind – ikke mindst i form af de ekstraordinære udbetalinger af indefrosne feriepenge – og der gik færre ud. Den opsparing har holdt hånden under forbruget i 2021 og 2022, men nu, hvor corona-opsparingerne er opbrugt, betyder det, at fremgangen er noget afdæmpet. Mange ventes fortsat at prioritere at få genopbygget noget råderum i privatøkonomien, når indkomsterne får et løft, efter en periode hvor det har været svært, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Hun konkluderer, at der er 'god grobund for stigende forbrug. Reallønsfremgangen er solid, og både boligmarked og arbejdsmarked klarer sig overraskende godt. Derfor er der stadig plads til vækst – både i forbruget og i opsparingerne.'