Danskernes lyst til at købe den lidt dyrere rødvin og udskæring i slagterafdelingen og den økologiske variant i frugt og grønt hænger ganske nøje sammen med forbrugernes syn på egen pengepung. 

Derfor kan dagligvarehandel og leverandører glæde sig over, at forbrugertilliden går i den rigtige retning, om end den fortsat er negativ.

Forbrugertillidsindikatoren er i juni steget til minus 4,4, hvilket er en fremgang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 6,5, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Tilbage i 2022 og 2023 var forbrugertillidsindikatoren banket helt i bund og lå på minus 22,2 og 15,8 

Forbrugerbarometeret tager danskernes temperatur på egen økonomi og samfundsøkonomien nu og om et år. F.eks. ser familierne lysere på familiens økonomiske situation nu end for et år siden. Her er indikatoren minus 5,9, hvor den i første måned af 2024 lå på minus 11,7.        

- Den fortsat negative forbrugertillid er med til at forklare, hvorfor danskerne fortsat er tilbageholdende med at bruge penge. Mange oplever at være mere pressede end før inflationen, og efterfølgende renterne, steg. De fleste kan stadig købe mindre end i 2020, også selv om mange måske nok strengt taget kan købe mere i dag end for et år siden, så er det den negative oplevelse, der dominerer. Når det er sagt, så er der også flere lyspunkter, som danskerne kan glæde sig over. Vi skal helt tilbage til midten af 1980’erne før danskerne sidst så så store reallønstigninger som de gør nu, og selvom de fleste på arbejdsmarked endnu ikke har indhentet det tabte, så går det hastigt fremad, lyder det i en kommentar fra Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank. 

Forbrugerne vurderer fortsat, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren ligger her på minus 17,5, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 19,6. Også her kan der være bedring på vej. 

- Vi forventer, at forbrugertilliden vil stige fremadrettet i takt med, at vi indhenter mere og mere af den tabte købekraft. Udsigten til lavere renter i løbet af 2024 kan også lette presset på danskernes privatøkonomi, og jo længere afstand der kommer til inflationschokket, jo mere trygge bliver danskerne nok også omkring deres situation. Et fortsat stærkt arbejdsmarked uden mange nye ledige, og boligpriser der holder sig oppe trods de høje renter, giver også noget ro i privatøkonomien, lyder det fra Louise Aggerstrøm Hansen.