Nu vender bøtten: Er liberaliserings-bølgen virkelig på retur?

Debat og Kommentar 3. jun 2021 - 3 min læsetid
This describes the image
Jesper Veber Knudsen, ansvarshavende redaktør på Dagligvarehandlen Foto: Ulrik Samsøe Figen
  • Leder af ansvarshavende redaktør Jesper Veber Knudsen

I al den tid, jeg har fulgt dagligvarebranchen tæt, har den frie konkurrence gradvist fået løsnet de tøjler, som skulle sikre, at der også blev taget andre hensyn.

Tidligere beskyttede især lukkeloven de mindste butikker – ofte i små samfund - mod større og stærkere konkurrenter. For ti år siden havde de små stadig et pænt antal ugentlige åbningstimer for sig selv.

Imidlertid fik den foreløbig seneste liberalisering af lukkeloven i 2012 den største effekt i markedet i nyere tid. Sammen med finanskrisens efterdønninger kostede den eksistensgrundlaget for mange af de små butikker.

Liberaliseringen slog også benene væk under en hel discountkæde, Coops Fakta, der gik fra at levere koncernens bedste indtjening til rollen som problembarn nummer et med trecifrede millionunderskud.

Tankegangen er enkel: Lad falde, hvad der ikke kan stå af sig selv.

Men nu blæser der andre vinde. Det er blevet politisk trendy med indgreb, der hjælper udkantsdanmark i kampen mod en strukturel udvikling gennem mange år, som til forveksling ligner afvikling.  

S-regeringens udspil fra sidste uge, ”Tættere på”, rummer to tiltag, der potentielt gavner butikker i de mindre samfund – og i bymidterne. Dels en kontant støtte til borgerbutikker på 18 mio. kr. Dels et femårigt stop for planlægning af flere ”big box”-butikker i nye såkaldte aflastningsområder i byernes udkanter.

En anden af de vigtigste love, der sætter rammer for dagligvarebutikkerne, planloven, er ellers ikke blevet lempet i samme omfang som lukkeloven. Men butikkerne har fået lov til at blive trinvis større – og der er blevet flere muligheder for at placere dem udenfor bymidterne.

Nu bliver der imidlertid – som minimum - trykket på pauseknappen for periferi-placeringerne, og det får DSK, De Samvirkende Købmænd, til at juble efter års vedholdende lobbyarbejde mod megabutikkerne.

Men der er flere tegn på, at mange års liberaliseringsbølge er ved at klinge af. At andre dagsordener end mest muligt marked tager over. For alvor.

Udlændingepolitikken kom først - med burka-forbuddet som et af bedste eksempler - og her i corona-tiden er der grebet ind i de vante frihedsgrader på måder, vi ikke i vores vildeste fantasi havde forestillet os kunne ske.  

Kommer regulering til at vinde flere slag mod markeds-mekanismerne her i 20’erne? Måske bliver den største langtidseffekt af coronakrisen for landets detailhandel, at flere tydeligere har set, hvad e-handlens forstærkede acceleration kan gøre ved de mindre byer og landsbyers livsnerver i den lokale handel.

Markedet hverken kan eller vil reparere et ødelagt handelsliv. Det kræver andre midler.

 

 

Opdateret 3. jun 2021