Debat: Dagligvarebranchen skal lære af danskernes returkultur
-
Alt for mange virksomheder er ikke indrettede og klar til at omfavne det udvidede emballageansvar, de nu bliver pålagt fra EU, skriver Vicki Blom Semelin, produktchef hos logistikvirksomheden CHEP Danmark, i et debatindlæg.
Der er kun lidt over et år til, at det udvidede emballageansvar træder i kraft, mens registreringspligten allerede er et EU-krav. Det betyder, at flere produktionsvirksomheder i disse uger tager stilling til, hvordan deres emballage, herunder paller, skal sorteres, returneres eller genanvendes fremadrettet.
Men noget tyder på, at det danske erhvervsliv har meget at indhente, før de er klar til den model.
Boston Consulting Group (BCG) præsenterede i 2023 resultatet af en analyse, der viste, at det danske erhvervsliv halter voldsomt bagud, når det handler om genanvendelse af materialer. Faktisk genanvender danske virksomheder kun knap otte pct. af deres materialer, hvorimod resten af Europa genanvender 12 pct.
Danskere genanvender med glæde
Retter vi blikket mod den private borger er billedet mere positivt. Her har vi en yderst veludviklet ‘returkultur’, der gør os til europamestre i pant, -papir og glasreturnering til genanvendelse.
En placering, som blev bekræftet i seneste årsregnskab for Dansk Retursystem, der kunne dokumentere at danskerne returnerede 92 pct. af al flaske- og dåsepant i 2022.
Et andet sted, hvor den danske borger udmærker sig i forhold til genanvendelse, er på affaldssortering. En disciplin, som de fleste danskere har taget til sig og også accepterer i form af de ekstra affaldscontainere foran bopælen og ikke mindst den ekstra tid, der bruges på sortering.
Men hvorfor afspejler den private returkultur sig ikke i det danske erhvervsliv?
Find en partner
Der skal ikke være tvivl om, at det danske erhvervsliv er åbne for at implementere de grønne løsninger, ikke kun fordi de nu bliver underlagt det fra EU, men også fordi majoriteten har en grøn agenda.
Alligevel halter de voldsomt efter. Alt for mange virksomheder er simpelthen ikke indrettede og klar til at omfavne det udvidede emballageansvar, de nu bliver pålagt fra EU.
Hvad kan man så gøre for at komme godt fra start? Det rigtige svar vil være at kaste sig sultent over det internt i sin organisation. Men virkeligheden er også bare, at tid, ressourcer og omkostninger er under pres i disse dage, og at man som (detail)virksomhed ofte befinder sig i en supertanker, hvor forandringer bare tager rigtig lang tid. Desværre.
Derfor vil det givetvis være nemmere og hurtigere – og måske endda mere hensigtsmæssigt at kigge på sin værdikæde og fokusere på at vælge de rigtige partnere.
Ligesom der findes virksomheder, der er skabt til at gøre det enkelt og let for borgerne at returnere deres emballage, så vil vi også opleve flere udbydere, der kan gøre det nemmere for detailvirksomheder at imødekomme det nye udvidede emballageansvar.
Målet må i sidste ende være, at danske detailvirksomheder bliver lige så gode, hvis ikke bedre, end den danske borger til at sende emballage tilbage i cirkulation – ligesom med pantflasken.