Jeg er dybt imponeret!

Kort efter at Coronavirus kom til (den vestlige) verden i begyndelsen af 2020, gik medicinalindustrien i gang med at udvikle en vaccine, og et års tid senere var adskillige vacciner klar til brug.

Det viser, synes jeg, at menneskehedens formåen, når det virkelig gælder, er helt fantastisk.

En af årsagerne til, at det er lykkedes så godt og så hurtigt, er utvivlsomt, at de pågældende forskere kun har haft ét for øje: At opfinde en vaccine, der virker mod Covid- 19.

Hvis man var kommet fra politisk side og havde sagt til dem, at den også skal virke mod kræft og gigt, og at de ikke måtte bruge forsøgsdyr, så var der næppe kommet nogen vaccine ud af anstrengelserne.

Opgaven var entydig og klar.

En anden af de udfordringer, som menneskeheden står overfor, er jo den globale opvarmning. Den er man som bekendt også i gang med at håndtere, men her har man valgt en fremgangsmåde, som man netop ikke valgte ved udviklingen af vaccinerne, nemlig at ville indfri en række andre mål samtidig - og med de samme midler.

Her forlanger man – i hvert fald i Danmark – at indsatsen mod klimaforandringer også skal virke på biodiversiteten og på dyrevelfærden og på sundheden. Ellers har den ingen interesse.

En klimaindsats, der som i vaccineprojektet bygger på teknologisk udvikling, er heller ikke acceptabel, hvis den så betyder, at det ikke er nødvendigt at skære ned i den animalske produktion.

Dette middel er nemlig blevet et klimamål i sig selv, og derfor er udviklingen af foder, der kan reducere f.eks. køernes udledninger af metan, nærmest en fornærmelse mod hele klimapolitikken.

Resultatet er, at klimaet drukner i alle andre formål. Almindelig klimavidenskabelig logik tilsiger jo ellers, at produktionen af en given vare bør foregå dér, hvor den er mindst belastende for klimaet.

Men når det så viser sig, at det i forhold til mælk og oksekød er Danmark, der har det laveste klimaaftryk, og at klimaet derfor vil have gavn af, at vi har så stor en del af verdensmarkederne for disse varer som muligt, så vender man det blinde øje til mikroskopet og hægter videnskaben af.

For så flugter den ikke med de mange andre formål, som man har lagt ind i klimapolitikken. Så vil man hellere føre en politik, som er i pagt med de øvrige formål, også selv om den globalt set fører til større udledning af de drivhusgasser, som det oprindeligt handlede om at formindske udledningen af.

I Danmark vil den allerstørste formindskelse som følge af dette sammensurium af en klimapolitik formentlig være af samfundsøkonomien.