Da jeg forleden dag til min leverpostejmad fiskede en drueagurk og lidt rødbede op af syltetøjsglassene, faldt jeg over udsagnene på etiketten: ”Syltet på Samsø”, ”Dansk produceret” (ved siden af et Dannebrog og nedenunder med en lille stjerne)”Drueagurker fra EU”, ”Den originale danske smag” og ”lavet af kvalitetsråvarer efter vores originale danske opskrifter”.

Det er alt sammen rigtigt og i overensstemmelse med danske mærkningsregler. Og begge syltevarer levede op til mine forventninger, ja, de smagte glimrende. Og jeg køber dem gerne igen – velsmagende og sunde, som de sikkert også er.

Men alligevel sad jeg tilbage med lidt dårlig smag i munden – eller rettere sagt; Uoplyst med en mistanke om, at det med det danske måske var lidt overdrevet eller i hvert fald kun gælder syltningen og opskriften, men ikke råvaren: Drueagurkerne og rødbederne.

Jeg tror, at mærkevare-producenterne – og for den sags skyld også private label-ejerne – bør forberede sig på at blive lidt mere ”folkeoplysende” end gældende mærkningsbestemmelser.

Som forbruger vil jeg faktisk gerne vide, om agurkerne og rødbederne kommer fra Samsø eller et andet sted i Danmark eller fra Tyskland, Polen eller for den sags skyld Ukraine. F.eks. giver jeg gerne et par kroner mere for agurkerne, hvis de kommer fra Samsø, der har brug for lokal produktion og beskæftigelse, eller fra netop Ukraine, som jeg hellere end gerne vil støtte også på den måde.

Til gengæld vil jeg være knapt så begejstret for råvarer fra Ungarn – på grund af transportafstanden, men først og fremmest fordi jeg er træt af den ungarske premierminister Viktor Orbáns obstruktion af det svenske NATO-medlemskab.

Kan jeg komme uden om det, køber jeg heller ikke varer fra Tyrkiet og Rusland. Slut med rejser til Tyrkiet og golfsko fra Ecco. Ja, jeg har altid i nogen udstrækning været og bliver i stigende omgang, hvad der kaldes ”en politisk forbruger”. Også jeg stemmer med indkøbsvognen, som et stigende antal forbrugere forventes at gøre det de kommende år.

Som jeg vil flere kigge efter fyldestgørende oplysninger på den enkelte vare, vi vil have klar besked. Og hvis det bliver lidt uoverskueligt det hele, vælger vi den mærkevare og/eller kæde med private labels, som vi har mest tillid til.

Alt for mange har alt for længe haft den opfattelse, at dagligvarehandlen kan snige sig uden om politiske valg, fordi butikkernes beliggenhed og tilbudspriser overskygger alt. Men også i skygge er der vækster, som trives og kan overtage magten. Og her i skyggen spirer kravene om at få klar besked, så vi kan foretage bevidste valg.

Med krigene i Ukraine og Mellemøsten, valgudsigterne i USA og klimaudfordringer, der nu påvirker vores produktion og hverdag meget synligt, forstærkes enhver politisk stillingtagen, fordi forandringerne nu også rammer den enkelte producent, leverandør, butik og forbruger.

Tag en køretur ad Adelers Allé over Lammefjorden og se, hvordan fjorden jo nærmest er vendt tilbage, og hvor det på grund af oversvømmede arealer bliver svært at opretholde den sædvanlige og traditionsrige produktion af asparges, gulerødder og kartofler.

Også her kommer vi som forbrugere til træffe et valg – mellem måske markant dyrere grøntsager fra Odsherred eller billigere alternativer produceret under andre omstændigheder, ved brug af flere sprøjtemidler, uorganiseret arbejdskraft, under andre hygiejnebestemmelser og efterfølgende en længere og klimabelastende transport.

Men valget forudsætter, at vi får klar besked om, hvor også råvaren rent faktisk kommer fra. Så giv mig klar besked – og ikke bare en masse danske ord, der lyder godt.