Nye EU-regler skal forhindre greenwashing

Bæredygtighed 16. okt 2023 -
This describes the image
Foto: Arla
  • EU-direktiv sætter en stopper for markedsføring af CO2-neutrale produkter

Et nyt direktiv fra EU skal være med til at gøre fremtidens forbrug grønnere. Det indebærer en række nye regler for markedsføring, der skal komme greenwashing til livs.

Fra 2026 er det derfor slut med at markedsføre ”CO2-neurtrale” produkter som følge af de nye regler, der er på vej fra EU.

Det betyder, at virksomhedernes køb af f.eks. klimakreditter ikke kan bruges til at markedsføre mælken eller flyveturen som CO2-neutral.

- Snart er den form for markedsføring entydigt forbudt. Der er nemlig nye regler på vej fra EU, hvor et direktiv om at styrke forbrugerne i den grønne omstilling er vedtaget, skriver Forbrugerrådet Tænk.

Vagn Jelsøe, der er chefkonsulent hos Forbrugerrådet Tænk, håber, at vil gøre det lettere for forbrugerne at gennemskue, hvilke produkter der rent faktisk er bedre end resten, når det kommer til klima og miljø.

Direktivet indeholder også et forbud mod hjemmelavede bæredygtighedsmærker og et forbud mod generelle påstande om at være ”grøn”, ”miljøvenlig” eller lignende. Dog med en undtagelse, hvis producenten kan dokumentere, at deres produkt er særligt godt for miljøet.

Opdateret 16. okt 2023