Ny pantfabrik skal håndtere emballagen i Vestdanmark

Bæredygtighed 17. jul 2024 -
This describes the image
Dansk Retursystem åbner sin nye fabrik i Fredericia ved udgangen af 2025. Foto: Dansk Retursystem
  • Dansk Retursystem har købt et dansk optælleanlæg

Skrevet af: Henrik Denman

Dansk Retursystem står foran en stor forøgelse af kapaciteten, når virksomhedens nye pantfabrik i Fredericia bliver taget i brug ved udgangen af 2025.

Fabrikken skal håndtere alle de flasker og dåser, der pantes vest for Storebælt. Det er i højsæsonen 3,5 mill. emballager om dagen.

Anlægget skal håndtere flasker og dåser med pant fra de kommer ind på fabrikken til at bliver optalt og flasker og dåser derefter sendes til genanvendelse.

Til at klare den store opgave har Dansk Retursystem skrevet kontrakt med den danske automationsvirksomhed NTO om at levere optælleanlægget til fabrikken i Fredericia.

– Vi er glade for at få en erfaren samarbejdspartner til vores nye fabrik, og vi ser frem til at få deres teknologi til vores fabrik. Det bidrager til vores ambition om at skabe en mere effektiv og automatiseret fabrik, siger adm. direktør i Dansk Retursystem, Lars Krejberg Petersen.

For at samle logistik og produktion i Vestdanmark har Dansk Retursystem købt en 70.249 kvadratmeter stor grund af Fredericia Kommune, hvor virksomheden er i gang med at bygge en moderne pantfabrik. Virksomheden har i dag en lignende fabrik i Høje Taastrup.

Det er forventningen, at det færdige anlæg kommer til at beskæftige cirka 150 medarbejdere, primært produktions-medarbejdere og chauffører.
 

Opdateret 17. jul 2024