Nestlé vil fremme biodiversitet

Bæredygtighed 27. jul 2023 -
This describes the image
Nestlé Danmark investerer i kaffebønders produktion i Honduras. Nestlé
  • Fremlægger initiativer inden for bæredygtighed

Skrevet af: Henrik Denman

Producenter af fødevarer sætter i disse år øget fokus på bæredygtighed. Nestlé følger udviklingen tæt og har taget en række initiativer, der sigter mod at medvirke til øget bæredygtighed.

Nestlé-koncernen fremlagde tidligere på året en rapport om bæredygtighed hos avlere og underleverandører, og nu har Nestlé Danmark sin version af rapporten klar.

Virksomheden har sat globale mål for at mindske skaderne på miljøet, og et af initiativerne er taget i Norden. Initiativet er sat i værk sammen med en gruppe finske landmænd for at fremme regenerativt landbrug. Regenerativt landbrug handler om at få frugtbarheden tilbage i jorden for både biodiversitet, klima og miljø. En luftig og porøs jord fyldt med mikroliv, bakterier og svampe giver naturlig næring til afgrøderne.

Samtidig har Nestlé arrangeret benchmarking på landbrug i båder Finland som Sverige.

Biodiversitet er målet for et projekt, Nestlé Danmark specifikt investerer i. Det skal styrke kaffebønder i Honduras. Ved at give de lokale bønder finansiel støtte og træne dem forventer man, at biavlere, der er involveret i projektet, kan øge antallet af bistader og forbedre bestøvningen af kaffeplantagerne. Det skal give dem en øget kaffeproduktion, og den bedre høst ventes at forbedre deres indtægter.

– Vores investering i biavlsprojektet i Honduras er et eksempel på vores forpligtelse til at støtte kaffedyrkere og samtidig bidrage til en bæredygtig kaffeproduktion, siger Thomas Blomqvist, landechef for Nestlé Danmark.

Nestlé har desuden fokus på øget ernæring go sundhed i deres produktudvikling og at udvikle en plastemballage, som kan genanvendes. 
 

Opdateret 26. jul 2023