Opdateret

Arla udbetaler nu for første gang et månedligt tillæg til landmændenes mælkepris, der belønner klimahandling og arbejdet med bæredygtighed på gårdene ved hjælp af et datadrevet og videnskabsbaseret pointsystem.

Landmændene har indført flere tiltag end forudset, og baseret på det nuværende niveau står Arla til at udbetale 16,4 milliarder kroner til og med udgangen af 2030 til bæredygtighedsaktiviteter på gårdene. Arla har dog øremærket et større beløb, da det forventes, at andelshaverne hæver barren betydeligt.

De landmænd, der gør mest for klima og miljø, får den højeste pris for deres mælk. Samtidig er forbrugerne sikret, at en del af den pris, de betaler for Arlas produkter, er med til at belønne og motivere en hurtigere omstilling til mere bæredygtig mælkeproduktion.

Arla har på årsbasis øremærket op til 3,7 milliarder kroner til at belønne og motivere landmænd, hvoraf 2,2 milliarder kroner nu er aktiveret. Tillæggets størrelse afhænger af de enkelte landmænds indsats målt i point.

Dagligvarehandlen.dk har spurgt Arla, om forbrugerne så skal betale mere for mælken. Pressechef Jesper Skovlund siger, at "vi tror, at alle aktører i værdikæden kommer til at skulle betale for den transformation, vi har gang i. Hvis vi skal drive en forandring, er det helt afgørende, at økonomi og klima hænger sammen".

Baseret på den nuværende pointscore vil Arla indtil udgangen af 2030 betale mindst 16,4 milliarder kroner for bæredygtighedsaktiviteter på gården. Beløbet forventes at stige i takt med, at landmændene, motiveret af tillægget, foretager yderligere klimaforbedringer.

CO2-reduktion i 2022 på to pct.

- Jeg har glædet mig. Tillægget er et stort skridt i retning af, at økonomi og klima hænger sammen for landmændene. Arlas unikke pointsystem gør det muligt for os at belønne vores ejere, så de får et bidrag til deres store investeringer i bæredygtighed. Samtidig styrker vi landmændenes motivation til at implementere de initiativer, der er nødvendige for, at Arlas landmænd kan nå sine ambitiøse klimamål for 2030, siger Arlas adm. direktør Peder Tuborgh.

I 2022 reducerede Arlas landmænd på tværs af syv lande deres CO2e-udledning fra mælken med mere end to procent. Det viser data fra Arlas klimatjek ude på gårdene. Det er blandt andet sket, fordi landmændene har produceret og brugt foder mere effektivt, brugt mindre gødning, mindre forbrug af energi, mere forbrug af grøn strøm med mere.

Belønningsmodellen bygger blandt andet på data opnået fra klimatjek siden 2019 og afspejler Arlas videnskabsbaserede plan for at nå sine reduktionsmål, som opfylder Science Based Targets Initiatives (SBTi) kriterier for ambitiøse værdikædemål.

Ifølge Peder Tuborgh er dette af afgørende betydning: - Det er en helt grundlæggende præmis for vores tillægsmodel, at den er datadrevet og baseret på videnskab. Vi ønsker at motivere aktiviteter, der gør en reel forskel for klima og miljø. Det har både vores ejere og omverdenen krav på.

Arla har et overordnet mål om at reducere CO2e-udledningen med 30 procent i 2030 og hurtigere i nogle lande. Arla stræber efter at være klimaneutral i 2050.