Analyse: Dyrere mad kan give discount comeback i vækst-førertrøjen

Udland 13. apr 2021 - 4 min læsetid
This describes the image
Kød hører til blandt de fødevarer, der er faldet i pris herhjemme. Genrefoto: Ulrik Samsøe Figen
  • De danske fødevarepriser dykker, mens de globale råvarepriser stiger markant 

To friske pris-nyheder fra det seneste par dage hænger tilsyneladende ret dårligt sammen.

I går kom der nye tal for prisudviklingen i Danmark. Her kunne man læse, at priserne på fødevarer var faldet med 1 pct. i marts, når man sammenligner med niveauet i samme måned sidste år. Kød hører til blandt de varer, der er faldet mest i pris.

Dermed er madpriserne i landets dagligvarebutikker nu tilbage på et niveau, som vi oplevede i 2017.

Men i dag kan erhvervsmediet Finans så fortælle, at de globale priser på råvarer fra landbruget – der i stor stil ender som fødevarer – ifølge FN’s fødevareorgan FAO nu er steget til højeste niveau i syv år. Det skyldes ikke mindst en øget kinesisk import, der bl.a. løfter priserne på vegetabilske olier, korn og mejerivarer.

 

Vild stigning 

Nu udgør råvarerne i mange tilfælde kun en begrænset andel af den totale pris, som forbrugerne giver for fødevarerne i de danske butikker.

Alligevel er det vanskeligt at forestille sig, at fortsatte globale prisstigninger ikke på et senere tidspunkt vil forplante sig til butikspriserne, selv om en skarp konkurrence gør det vanskeligt at komme igennem med stigninger i større omfang, som det for eksempel skete i en lignende situation tilbage i 2007.

Dengang blev danskernes madindkøb næsten 10 pct. dyrere i løbet af et års tid.

De aktuelle prisstigninger på verdensmarkedet finder sted i en periode, hvor efterspørgslen fra hele udespisnings-sektoren er særdeles lav. Forventningen er, at det vil ændre sig markant i de kommende måneder i takt med genåbninger af samfundene verden over. Det kan yderligere accelerere stigningerne.

 

Discount synonym for lave priser

Herhjemme kan den manglende efterspørgsel i foodservice-segmentet være en medvirkende årsag til det aktuelt lave prisniveau i detailhandlen, når leverandører til begge kanaler søger at øge afsætningen til butikkerne - for i det mindste at hente en delvis erstatning for omsætningstabet.

Desuden forsinker forskellige kontrakt-tekniske mekanismer og forsikringsordninger pludselige stigninger i leverandørernes priser over for dagligvarekæderne. Men al sandsynlighed taler for, at vi ikke i længden kan undgå, at udviklingen på verdensmarkedet forplanter sig til danske forhold.

Rammer markante prisstigninger også de danske butikker, kan det betyde enden på den lidt overraskende markedsfremgang, som især supermarkeder og varehuse har set her i begyndelsen af året – på bekostning af discountsegmentets ellers stort set ubrudte fremgang i årevis.

Både i kriser og i perioder med stigende priser har forbrugerne historisk set valgt at søge den sikreste vej til lave priser – og om man kan lide det eller ej, så forbinder forbrugerne først og fremmest lave priser med discount. Også selv om supermarkederne har deres discountmatch-programmer på plads.

Det er ikke tilfældigt, at Coop så stædigt gentager markedsføringsbudskabet om, at det er billigt at handle i den nye lavpriskæde Coop 365.

 

Opsving eller nedtur?

For tiden spreder optimismen sig i forhold til, at der venter et stort opsving på den anden side af den værste corona-nedlukning.

Omvendt er der flere i dagligvarehandlens top, der har gjort sig klar til en nedtur i kølvandet på coronakrisen, når alle hjælpepakkerne forsvinder.

Det gælder blandt andet Salling Groups topchef Per Bank, der sidst i marts sagde til Finans:

- Der vil komme et forbrugsløft, lige når genåbningen er der fuldt ud. Men til efteråret begynder vi at mærke en regning fra krisen, som skal betales tilbage. Det kan sætte en dæmper på forbrugslysten. For vores forretninger kan konsekvensen blive et underliggende lavere salg end før. Flere kunder vil søge tilbage mod discount og blive mere økonomisk bevidste. Især hvis renterne stiger.

Prisfaldet i butikkerne i marts kan vise sig at være en forpremiere på en ny ”efter corona”-markedssituation.

Opdateret 14. apr 2021