Sidste mand slukker lyset, siger man.

Men da Eggert Christiansen og hans hustru, Ingrid, sidste år gik på pension som købmandspar i Ullerslev, sagde de ikke helt farvel til butikslivet.

De er nemlig med til at sørge for, at lyset fortsat er tændt i det populære Købmandsmuseet ved Egeskov Slot.

Sammen med cirka 40 andre dedikerede frivillige sikrer de, at museums-butikken er bemandet en stor del af året. Omkring 150.000 gæster passerer årligt gennem den nostalgiske købmandsforretning.

For 69-årige Eggert Christiansen er der også tale om en slags levendegjort familiehistorie. For de 'gamle dage' står stærkt i hans personlige erindring. Ikke kun på grund af de mange år i Ullerslev-butikken, men også takket være de utallige historier han i tidens løb har hørt i branchen og fra familiemedlemmer.

I 93 år var parrets Ullerslev-forretning på familiens hænder, og det var først i 2009, at butikken blev til en Spar. 

Den lokale købmands-æra begyndte i 1920'erne, da Eggerts morfar målrettet satte kurs mod butikslivet. Han blev udlært kommis, fik en kæreste og besluttede, at hun var den helt rigtige. Da han så, at der var butikslokaler til leje i Ullerslev, tog han den helt store beslutning om at blive selvstændig købmand. Hans lærermester havde granitfast tiltro til sin unge lærling. Købmanden lånte resolut den unge fyr 3000 kr., så han kunne åbne sin egen flotte butik i 1929.

- Det var et rente- og afdragsfrit lån, og det var jo helt vildt. Det var et kæmpe beløb dengang. Hvis jeg skulle have gjort det samme for en elev i 2023, da jeg afhændede butikken, skulle jeg have lånt eleven 10 mio. kr., for at vedkommende kunne komme i gang, siger Eggert Christiansen.

Drift og købmandsdrift

Hans morfar knoklede og var entreprenant og dygtig. Butikken blev godt etableret, og tiden gik. Ullerslev-købmanden blev selv far. 

Det blev på ny en kombination af drift og købmandsdrift, der sørgede for en videreførelse af butikken.

- Min far – hvis egen far i øvrigt også havde en lille købmandsbutik – kom på banen i Ullerslev. Og min far kunne altså ikke holde fingrene fra købmandens datter. Det endte med, at de blev gift, og min far overtog butikken, beretter  Eggert Christiansen.

Dengang stod der Hoki over indgangen. Men Eggerts far og mor kom faktisk til at lægge navn til en kæde, der blev landskendt i en længere årrække. 

Den hed Merko, og det var en sammentrækning af 'Mie og Erik og Kompagni'. Merko blev navnet på en række mellemstore butikker. 

Tjente børne-formue

Som barn havde Eggert fået smag for købmandslivet, da han var på sommerferie hos en familie, der også drev en Hoki-butik. Den lå i Humble på Langeland.

12-årige Eggert hjalp til, og der var travlt i butikken. Dengang i slutningen af 1960'erne var der færge fra Bagenkop til Kiel, så der var masser af tyske turister på øen, og de satte pris på god service. Eggert pakkede varer og bar dem ud på parkeringspladsen. Her fik han som oftest stukket en D-mark i næven, og i løbet af de 14 dage tjente han omkring 200 D-mark. Set fra børnehøjde var det dengang et astronomisk beløb.

Den hjemvendte bankmand

Men som ung besluttede Eggert, at han ville uddanne sig til bankmand. Han havde evner for det, og det blev til ti år i Danske Bank og en periode med en ledende stilling i Nordfyns Bank.

Men så trak hjembyen i ham.  

- Det var meningen, at min fars førstemand skulle overtage butikken. Men han fik kolde fødder og smed håndklædet i ringen. Han og min far drev allerede en mindre butik i en nærliggende by. Emnet om videreførelse blev vendt, og jeg besluttede, at jeg gerne ville køre forretningen videre. Jeg overtog to butikker side om side. Den ene var en Merko, den anden min mors butik, som solgte køkkenudstyr og legetøj. Jeg valgte at sammenlægge dem til én butik, og der kom slagterafdeling til. Min far blev syg, så min overtagelse blev fremrykket, og jeg kunne kalde mig købmand fra 1988, fortæller Eggert Christiansen.

Forenings-mylder

Tidligere var der rigtig mange købmandsforeninger, som bl.a. var til for at påvirke de lokale politikere. Eggert Christiansen blev opfordret til at blive aktiv i foreningsarbejdet, og han havde nogle særlige kompetencer som tidligere bankmand. 

- Alene på Langeland var der på et tidspunkt tre købmandsforeninger. Det blev med tiden til én. Og i 1985 blev alle fynske købmandsforeninger slået sammen til Købmandsforeningen Fyn. Den blev senere en del af Købmandsforeningen Danmark, hvor jeg nu sidder i bestyrelsen. Da jeg startede i branchen, orienterede de enkelte købmænd sig ikke længere så meget mod foreningerne. De havde mere fokus på de kæder, de i takt med udviklingen var blevet en del af. F.eks. Hoki, Spar, Centra, Oceka og mange andre, fortæller Eggert Christiansen.

​Ikke super skift

Hans Ullerslev-butik blev i 2009 en del af Spar, som i år fylder 70 år i Danmark. Egentlig var han lidt for sent ude, husker han: 

- Hoki endte med at blive overtaget af det tyske 'Edeka', og butikken skiftede navn til Aktiv Super. Men med tiden gik det ikke så godt, og flere købmænd søgte over i 'Dagrofa'-kæderne. Det endte så med, at Dagrofa groft sagt købte revl og krat, fortæller Eggert og fortsætter:

- Jeg havde tidligere fået henvendelser fra Spar med gode tilbud. Det skulle jeg have takket ja til. Jeg kunne have moderniseret butikken. Men jeg var for loyal dengang. Da jeg skiftede i 2009, blev butikken til en 'Super Spar'. I begyndelsen var det en ulempe, men det endte med at blive en fordel. Det var omkring finanskrisen, og vi havde en høj-profil-butik med slagter og delikatesse i en lidt for lille by med en lidt for lille omsætning. Det gik dog lige, og det vendte så småt fire år senere. Den virkelig positive vending kom i 2016, da vi flyttede adresse i Ullerslev til lokaler, som 'Kiwi' tidligere havde haft. Det var en bedre placering i byen, og da 'Brugsen' ved siden af måtte lukke, gavnede det selvfølgelig omsætningen, fortæller Eggert.

Eggert Christiansen fotograferet i sin gode periode med Spar i Ullerslev på Fyn. Butikken kom for alvor på succes-kurs fra 2016. Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand.

Plads til de unge
Han og hustruen Ingrid mistede dog forretnings-gnisten for et par år siden. De følte ikke længere, at de havde det nødvendige overskud til at løfte det krævende arbejde.

- Min far sagde engang, at vores families forretningssucces skyldes, at vi aldrig har haft gamle chefer. Han mente, at det var rigtigt at stoppe, før man blev affældig og bare gjorde alt, som man plejer. De unge skal have lov til at komme til. Så i 2023 solgte vi butikken til Spars franchise-system, og den føres rigtigt godt videre af købmand Niels Christian Harry Bruun-Jensen. Jeg har været virkelig glad for de mange år i Spar. Der er kæmpe forskel på de mange Spar-butikker rundt omkring i verden, og det har været en stor fordel, at konceptet er så fleksibelt. I Danmark skete der en ret afgørende forandring, da man konverterede de mindste Spar-butikker til 'Min Købmand'. Det gav de mindre butikker en fordel, fordi de ikke længere skulle leve op til Spar's krav til sortiment og markedsføring, siger Eggert Christiansen.

Parret er flyttet til Odense for at prøve storbylivet og være tættere på børnebørnene. Men Eggert og Ingrid kan altså stadig findes bag disken i nostalgi-butikken ved Egeskov Slot.

Købmænd gav kredit

Her spørger en del børn og unge til 'gamle dage', hvor nogle historier især vækker undren.

Eggert kan fremvise såkaldte 'kontra-bøger', hvor mellemværende mellem købmand og kunder blev noteret. Købmanden gav altså i vid udstrækning kredit til kunderne, som til gengæld var meget loyale.

- Nogle steder på landet var det kunden, der opbevarede bogen, så det var virkelig en tillidssag. En bondemand kunne godt komme til at skylde temmelig mange penge til købmanden, hvis der ikke var likviditet i en periode. Holdningen til at handle var en anden. Man kørte ikke som nu til Rema 1000 og Brugsen den ene dag og til Spar den anden. Man brugte én købmand, og butikken førte kontrabog. Dén loyalitet var grunden til, at så mange små butikker kunne overleve, siger Eggert. 

Han nævner en vare, der var et særligt handels-hit for fortidens købmænd.

Tak for god kaffe

- Kaffeomsætningen betød rigtig meget, f.eks. i 1930'erne. Der kunne være en stor avance på kaffe, og en god blanding lokkede kunder til. Brugser havde Cirkel Kaffe, men købmænd kunne skille sig ud med deres helt egen kaffe-kvalitet. Det kunne være med en særlig blanding fra et risteri. Dén Hoki-butik, som jeg som barn besøgte på Langeland, var kendt for at have den ypperste kaffe. Det betød, at folk kom langvejsfra, siger Eggert.

I museums-butikken kan man også købe en stribe varer, og en af de mest populære er Rich's: Et dansk kaffeerstatningsmærke fra 1834, der blev produceret af C.F. Rich & Sønner. 

- Det laves af rug og cikorie, og det blev enormt populært under og efter anden verdenskrig, hvor det var umuligt – eller meget svært – at skaffe kaffe, siger Eggert og tilføjer:

Genialt pr-trick

- Da kaffen igen kunne købes, var den ekstrem dyr, og derfor brugte mange stadig Rich's til at blande i. Men en del havde måske også vænnet sig til smagen og kunne lide den. En fabrik i Tyskland har overtaget licensen på produktet, og de laver én gang om året en mængde til det danske marked. Det afsættes af de danske museumsbutikker, og det er rent nostalgisalg. Vi skal altså bestille den rigtige mængde, for ellers må vi vente længe på nye forsyninger. 

Hvad synes du selv om smagen?

- Jamen det smager jo ad h.. til. Men jeg kan godt forstå, at mange er nysgerrige for at prøve Rich's. Flere unge køber en pakke for at smage på historien.

- De er også fascineret af fortællingen om, at Rich's vandt over sin store konkurrent, fordi man begyndte at komme særlige samle-kort i pakkerne. F.eks. billeder af berømte broer og færger og Disney-figurer. Bøgerne med samlekort har vi også udstillet på Egeskov-museet, fortæller den pensionerede købmand.

Han er en uudtømmelig kilde til historier om dagligvarebranchen.

Vil man udfritte ham om nogle anekdoter, kan man måske være heldig at træffe ham i Egeskov-butikken – omgivet af legendariske fortidsvarer som 5 Eiffel (cigaretter), Johnson's Bonevoks og lakridsrod.

Læs mere om museet her: https://egeskov.dk/koebmandsmuseet/