Royal Unibrew udvider partnerskab med PepsiCo

Samhandel 22. maj 2024 -
This describes the image
- Vi er stolte over, at PepsiCo betror os deres forretning i Belgien og Luxembourg, hvilket bekræfter styrken af vores langvarige partnerskab og understreger Royal Unibrews værdi for dem, siger Kasper Ryttersgaard, CVP Global Partnerships and Commercial Transformation, Royal Unibrew.   Foto: Royal Unibrew
  • Danmarks næststørste bryggeri skal tappe cola i Belgien og Luxembourg

     

     

Som en del af en franchiseaftale vil Danmarks næststørste bryggeri Royal Unibrew håndtere tapning og salg af PepsiCos kulsyreholdige drikkevareforretning i Belgien og Luxembourg samt distributionen af juicemærket Looza fra tredje kvartal. 

Dermed udvider PepsiCo og Royal Unibrew deres partnerskab, som allerede eksisterer i Holland, Danmark, Finland og Baltikum.

Desuden vil Royal Unibrew støtte field sales-aktiviteterne for PepsiCos snacksportefølje med mærker som Lay’s, Doritos og Cheetos.

- Vi er stolte over, at PepsiCo betror os deres forretning i Belgien og Luxembourg, hvilket bekræfter styrken af vores langvarige partnerskab og understreger Royal Unibrews værdi for dem, siger Kasper Ryttersgaard, CVP Global Partnerships and Commercial Transformation, Royal Unibrew.

Den nye organisation vil ifølge en pressemeddelelse fra Royal Unibrew seelvære en del af en BeNeLux-struktur i Royal Unibrew, som allerede inkluderer Vrumona, og vil fremover inkludere en separat juridisk enhed for forretningen i Belgien og Luxembourg.

- Vi ser frem til at byde alle vores nye kolleger velkommen og påtage os ansvaret i Belgien og Luxembourg, siger Kasper Ryttersgaard.
 

Opdateret 22. maj 2024