Leverandør-direktør: Samhandelslov kan give prisfald på længere sigt

Samhandel 23. apr 2021 - 4 min læsetid
This describes the image
Niels Jensen, adm. direktør, MLDK Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand
  • En netop vedtaget lov om samhandel kan betyde reduktion af omkostninger og madspild samt øget fokus på forbrugeren, mener Niels Jensen

Det var hverken dagligvareleverandørernes eller handlens ønske, at der blev lovgivet om deres samarbejde.

Alligevel indebærer et omdebatteret EU-direktiv fra december 2019, at Folketinget i går, torsdag 22. april, vedtog en lov, der sætter nogle rammer for samhandlen i hele værdikæden på fødevareområdet - op mod i alt 50.000 virksomheder.

Og så kan man lige så godt få det bedste ud af loven, mener Niels Jensen, der er direktør for Mærkevareleverandørerne, MLDK.

- Men det skal ikke være med loven i hånden, vi går til årsforhandlinger med kæderne. Vi skal bruge den som en ramme, og den skal ligge i baglommen, siger Niels Jensen.

Den nye lov er blandt andet blevet kendt for at sætte grænser for, hvor længe detailhandlen kan vente med at betale leverandørerne. Således skal virksomheder med en omsætning under 350 mio. euro nu have betaling for letfordærvelige varer inden fire uger, mens andre varer skal betales inden otte uger. Større virksomheder skal acceptere en betalingsfrist for alle varer på op til otte uger.

Ved afslutningen af regnskabsåret 2019 havde de fire store dagligvarekoncerner en samlet gæld til deres leverandører på ca. 21 mia. kr.

 

Fælles om farecast

Niels Jensen vil ikke udtale sig om, hvor stor indflydelse de nye lovbefæstede betalingsfrister får på leverandørgælden.

- Det afhænger helt af de individuelle aftaler, men nu er der en lov, som alle skal følge, siger han.

Den nye lov indeholder også andre elementer, og Niels Jensen tror på, at den kan bringe noget godt med sig.

- I loven lægges der blandt andet op til, at leverandører og kæder skal arbejde sammen om et forecast. Det er til fordel for begge parter, og samtidig er et bedre forecast med til at nedsætte madspild, siger Niels Jensen.

Han håber, at loven kan være med til "understøtte et mere forbrugerfokuseret samarbejde".

I loven står blandt andet, at det er forbudt, for køberen at ”kræve(r) betaling af leverandøren, som ikke vedrører salg af leverandørens landbrugs- og fødevarer".

- Varerne bliver ikke nødvendigvis billigere af, at vi flytter omkostninger rundt i værdikæden, i stedet skal vi drive omkostninger ud af værdikæden. Vi skal sammen, så effektivt som muligt, og med lavest mulige omkostninger imødekomme forbrugernes ønsker og behov bedst muligt – det kan på længere sigt betyde lavere priser. Det tror jeg, den nye lovgivning kan understøtte, siger Niels Jensen.

I England har der i mange år været en tilsvarende lov.

- Evalueringer af samarbejdet i England viser, at loven har positiv betydning for samarbejdet, siger Niels Jensen.

 

Frivilligt kodeks lykkedes ikke

Han ser ti år tilbage i tiden, til den gang man i EU-regi begyndte af tale om principper for god samhandel med de sydeuropæiske bjergbønder i baghovedet.

- Vi forsøgte at skabe et frivilligt kodeks for fair samhandel, som flere af vores medlemmer gik ind i, og det samme gjorde dele af detailhandlen. Men det lykkedes aldrig at få alle med - hverken lokalt eller på europæisk plan, og i 2018 gik EU i gang med det direktiv, som nu er endt som dansk lov, siger Niels Jensen.

Direktivet er et minimumsdirektiv, hvilket betyder, at de enkelte lande kan lægge flere regler oveni, og det har Danmark gjort, i og med den gælder alle virksomheder, der handler med fødevarer - ikke kun dem med en omsætning under 350 mio. euro. Den såkaldte overimplementering er Niels Jensen glad for.

- Eftersom omsætningsgrænsen i direktivet henviser til den globale og ikke den nationale omsætning, kunne det betyde, at en lille fødevareproducent, der eksempelvis var ejet af en vindmølleproducent i Australien, ville være et regne for en stor producent. Virksomheden ville dermed ikke få den beskyttelse, som direktivet egentlig blev sat i verden for at give de små producenter, siger Niels Jensen.

- Når vi ikke kunne få total aftalefrihed, er vi glade for, at der i det mindste er aftalelighed. Det betyder samtidig, at vi slipper for en masse administrativt besvær, siger Niels Jensen.

Loven træder i kraft 1. juli for nye aftaler, mens allerede indgåede aftaler skal rettes til inden et år.

 

Opdateret 23. apr 2021