Salling Group i kritik af lov om samhandel

Lovgivning 9. apr 2021 -
This describes the image
Foto: Jesper Rais/Salling Group
  • Danmarks største dagligvarekoncern mener, at en kommende lov om fair samhandel favoriserer udenlandske aktører

Ifølge Salling Group bliver de rent danskejede dagligvarevirksomheder stillet svagere end deres konkurrenter fra udlandet - læs især Tyskland - når et EU-direktiv om fair samhandel mellem fødevareleverandører og deres kunder i handlen snart skal omsættes til dansk lov.

Det skriver Fødevarewatch. (betalingsartikel)

Det skyldes den såkaldte overimplementering i det danske lovforslag, hvor det ikke kun er mindre fødevarevirksomheder, der bliver tilgodeset - som det er tilfældet i det oprindelige EU-direktiv.

Salling Groups finansdirektør Anders Hagh står som underskriver af et brev stilet til Folketingets erhvervsudvalg, hvoraf det bl.a. fremgår, at "... det foreslåede lovforslag vil ramme de danske aktører på dagligvaremarkedet (herunder Salling Group, Coop og Dagrofa) hårdere end de tyske konkurrenter (Aldi og Lidl) og dermed forvride konkurrencen for de udenlandske aktører, da de på deres hjemmemarked kun opererer med en minimumsharmonisering af EU-direktivet", hedder det i artiklen fra Fødevarewatch.

Opdateret 12. apr 2021