Efter et pænt tilløb står Danmark nu overfor at skulle implementere UTP-direktivet om urimelig handelspraksis i fødevarekæden.

Det kan synes svært at være imod dette, men der er desværre store problemer i sigte, hvis direktivet udvides. I værste fald vil en udvidelse af direktivet medføre forringelser af vilkårene for de mindre leverandører og i sidste ende højere priser for forbrugerne.

Der er meget at være opmærksom på, når Folketinget skal se på den danske gennemførelse af direktivet.

Er det fair, at de mindre leverandører får en fordel, som de store leverandører ikke får?

Det er der meget, der kan tale for – og et stort flertal af EU-landene mente i hvert fald netop dette.

Modsat havde man en klar forventning til, at de meget store leverandører sagtens selv kan forhandle f.eks. betalingsfrister med deres kunder.

Men en særlig dansk udvidelse af direktivet kan betyde, at det behøver de ikke.

Er det så et stort problem?

Ja – for f.eks. betalingsfrister har noget at sige i en forhandlingssituation og kan være med til at rykke på den endelige indkøbspris – og dermed prisen ude hos forbrugeren.

I ens egen hverdag svarer det til, at man udelukker forhandling om overtagelsesdato eller andet end blot selve salgsprisen, når man køber et hus.

Fra detailhandlens synspunkt er det vigtigt, at der er produkter fra netop de små og mellemstore leverandører på hylderne.

De tilbyder produkter og sikrer en (lokal) variation i vareudbuddet, som forbrugerne efterspørger.

Dermed bidrager små og mellemstore leverandører til at detailhandelens aktører kan skille sig ud og have en klar profil i markedet. I

UTP-debatten har landbruget så meldt, at en dansk udvidelse af leverandørbeskyttelse er nødvendig.

Men danske landmænd er i stor stil organiseret i andelsselskaber, hvilket giver dem en stærk forhandlingsposition.

Samtidig sikrer direktivet, at den enkelte landmand er beskyttet mod urimelig handelspraksis fra både landmandens eget andelsselskab, og når landmanden sælger udenom et andelsselskab.

Der er derfor ikke brug for at udvide beskyttelsen af hensyn til landmanden.

Det er også vigtigt at huske på, at direktivet omfatter hele forsyningskæden.

En udvidelse af anvendelsesområdet vil skabe en række åbenlyst urimelige situationer, hvor eksempelvis en producent med en omsætning på over 350 mio. euro beskyttes mod en forarbejdningsproducent med en omsætning på under 20 mio. euro.

Det bliver virkeligheden, hvis direktivet bliver udvidet.

Der er næppe to meninger om, at hvis vi skal have et indre marked, der fungerer, så har vi brug for fair samhandel, aftalefrihed og en fri konkurrence.

Alt det sætter vi faktisk på spil, hvis Danmark går for langt i implementeringen af direktivet.

Diskussionen om implementeringen af EU-direktiver kan måske virke som en småabstrakt diskussion, men i realiteten er der tale om forhold, som kan få endog meget stor betydning for både dansk detailhandel og danske forbrugere.