Midt i april skal EU's medlemsstater efter planen underskrive et nyt direktiv, der skal regulere samhandlen mellem dagligvarekæderne og deres dagligvareleverandører.

Målet er at skabe ”fair praksis” for ikke mindst de små og mellemstore leverandører. Lige nu er det dog et stort spørgsmål, hvilke leverandører direktivet egentlig omfatter. Det er en af de ting, som det danske Miljø- og Fødevareministerium har ønsket præciseret i teksten.

Dagligvarekæderne og leverandørerne mødes hvert år til de såkaldte årsforhandlinger, hvor de sammen beslutter, hvilke varer der skal på hylderne, og hvad leverandørerne skal have for varerne.

Skal stolene regnes med?

Om to år, når det nye direktiv er implementeret i medlemsstaterne, skal forhandlingerne altså ske på en måde, så de overholder de nye regler fra EU. Eller det vil sige nogle af forhandlingerne. Det er nemlig ikke alle leverandører, der er omfattet af direktivet. Lige nu er der i teksten en grænse, der siger, at det kun gælder leverandører med en årlig omsætning under 350 mio. euro – eller 2,6 mia. kr.

Men det er ikke præciseret, hvordan man skal regne omsætningen ud. For hvad nu, hvis en leverandør ikke kun producerer fødevarer, men også eksempelvis møbler eller tøj. Skal den omsætning så regnes med?

Det skal afklares, inden direktivet skal vedtages endeligt i først Europa-Parlamentet den 13. marts, og i Rådet den 9. april – for at få den endelige underskrift den 17. april.