Mange ting er endnu uklart i det direktiv om fair samhandel i fødevarebranchen, der i disse uger bliver vedtaget i EU's forskellige instanser. Blandt de områder, der ikke er beskrevet, er muligheden for at have en tredje part i form af et finansieringsinstitut med som en del af aftalen.

Bliver det forbudt, når direktivet træder i kraft i Danmark om ca. to år, kan det komme til at koste ikke mindst de små producenter dyrt, mener Dansk Erhverv.

- Formålet med direktivet var at sikre fødevareproducenterne deres betaling inden for 30 eller 60 dage, afhængig af, om de producerer letfordærvelige fødevarer. Men i dag kan de allerede få pengene efter få dage. Det sker via en tredjepart. I det samarbejde har leverandørerne glæde af køberens kreditværdighed, så de ender med lavere omkostninger end ved eksempelvis træk på en kassekredit. Så direktivet risikerer at betyde, at det bliver dyrere for leverandørerne, da de skal finansiere sig selv i de 30/60 dage med en dyrere kassekredit, siger markedschef i Dansk Erhverv, Lotte Engbæk Larsen.

Hun mener, at direktivet i så fald vil få præcis den modsatte effekt af hensigten.

- Formålet var netop at beskytte de mindste fødevareproducenter. Nu kan direktivet i stedet få som konsekvens, at de små producenter komme til at have færre og dyrere likvide midler til blandt andet lønomkostninger, udvikling og innovation. Og det er der jo ingen, der er interesseret i – både detailhandelen og forbrugerne søger et bredt og innovativt udbud af fødevarer fra såvel store som små fødevareproducenter, siger Lotte Engbæk Larsen.

Afventer implementering

De små producenter er repræsenteret af FødevareDanmark, men her er adm. direktør Torsten Buhl ikke bekymret.

Han vil se, hvordan direktivet bliver implementeret i dansk lov først.

- Der kan sagtens være handelsmønstre, som direktivet ikke tager højde for. Derfor er implementeringen vigtig, for her kan hullerne fyldes ud, og desuden indeholder direktivet jo også en evalueringsbestemmelse, som senere vil kunne adressere eventuelle mangler, siger Torsten Buhl.

Han så dog gerne, at 30 dages reglen ikke kun gjaldt for letfordærvelige fødevarer.

- Men som det ser ud nu, forekommer det faktisk at være en reel forbedring. Direktivet danner øjensynligt et godt grundlag, siger han.

Direktivet omfatter samhandel mellem købere og leverandører med en årlig omsætning på op til 350 mio. euro eller 2,6 mia. kr. i alle led af landbrugs- og fødevareforsyningskæden. Direktivet omfatter kun aftaler indgået mellem en leverandør, der omsætter for mindre end køberen. Danmark har endnu ikke fået svar på, hvordan man præcist udregner omsætning for leverandøren - altså om det blandt andet tæller med, hvis virksomheden producerer andet end fødevarer.