Plexiglasplader skal beskytte kasseassistenter i flere kæder

Salling Group 18. mar 2020 -
This describes the image
Et stort antal butiksansatte bliver udsat for digital chikane.  Foto: Lidl

Opdateret 18. marts

Medarbejderne i landets dagligvarebutikker er ekstra meget udsatte for potentiel smitte med corona-virussen, fordi de hver dag møder rigtigt mange mennesker.

Discountkæden Lidl begyndte med et ekstra tiltag for at beskytte sine medarbejdere - plexiglasplader ved kassen, men også flere brugsforeninger har gjort det. Og siden har både Salling Group og Rema 1000 overtaget ideen.

- Vi har nu installeret de første plexiglas ved kasserne i vores butikker for at mindske den mulige smittet af coronavirus mellem medarbejder og kunde ved kasserne. Vi håber meget dette tiltag vil blive taget god imod, da vi som de første ruller det ud, og beder om vores kunders forståelse for den nye måde at blive betjent på, siger kommunikationschef i Lidl Morten Vestberg.

Den tyskejede discountkæde er den første, der laver den form for beskyttelse som kæde, men nogle brugsforeninger - blandt andet SuperBrugserne i Terndrup og Vrå - har gjort noget tilsvarende.

I Salling Group forventer man, at det vil tage 2-5 dage at føre et tilsvarende projekt ud i livet i koncernens tre kæder.

- Det er en nem og praktisk løsning, som gør, at vores medarbejdere og kunder føler sig bedre beskyttet. Iøvrigt inspireret af Lidl, som startede i går, skriver Salling Groups adm. direktør Per Bank på Linkedin.

Kort efter kom Rema 1000 på banen. Kommunikationschef Jonas Schrøder skriver også på Linkedin:

- Tiltagene rulles ud over de næste dage, f.eks. får vi i dag leveret afstandsmærker til vores hovedlager, som fordeles til butikkerne senest i morgen. Plexiglas bestilles i dag hos producenten. Håndsprit kommer løbende. Kampagner er sat i gang. Flere initiativer er nok på vej, så alle kan handle og arbejde trygt i butikkerne.

Den Dagrofa-ejede Meny-butik på Nordhavnen har nu også skærme - og det er formentlig ikke den eneste i kæden:

Igen i går blev det på flere pressemøder med henholdsvis statsminister Mette Frederiksen og fødevareminister Mogens Jensen understreget, at danskerne skal holde afstand og tage hensyn - og blive hjemme ved de mindste symptomer på sygdom.

Læs også: Statsministeren lukker storcentre og spisesteder

Læs også: Kvalitetschef i Coop: Kunderne er nødt til at hjælpe os

Opdateret 10. nov 2020