Mens vi venter spændt på regnskaberne fra de sidste tre af de fire store i dansk dagligvare-handel, skiller et par historier fra Dansk Supermarkeds discountkæde Netto sig ud som nogle af de mere interessante her midt i marts.

Netto offentliggør som den første kæde omfanget af sit ”bidrag” til madspildet her i landet, og sætter - også som den første - en målsætning om at halvere det frem mod 2030.

Al respekt for begge dele.

Dansk Supermarked har i de senere år arbejdet ihærdigt på at komme på omgangshøjde med rivalen Coop Danmark, hvad angår indsatsen for ansvarlighed. Og det kommer vi sikkert til at se og høre meget mere af fremover.

Men det omfatter ikke nødvendigvis en større åbenhed om tal af betydning.

Personligt ville jeg hellere have set Nettos omsætningstal end madspildstallene. Men det kommer jeg nok ikke til.

Heller ikke, når Dansk Supermarked offentliggør sit 2016-regnskab i april. Dansk Super-marked har en lang tradition for ikke at dele for rundhåndet ud af oplysninger om, hvordan det egentlig går i virksomheden. Grundlæggende slipper der ikke meget mere ud, end lovgivning forpligter koncernen til at afrapportere. Altså når det kommer til de hårde tal, dem som virkelig tæller i en dagligvarehandel, hvor man udadtil meget hellere vil snakke flere CSR-initiativer.

Da topchef Per Bank kom til Dansk Supermarked i 2012, var det bl.a. med en melding om, at landets største detailvirksomhed ville blive mere åben. Sådan er det ikke gået. Tværtimod kom ejerskiftet for tre år siden, hvor børsnoterede Mærsk blev afløst af Sallingfondene som majoritetsejer, til at betyde, at omverdenen kun fik et begrænset indblik den ene gang om året, hvor der skal lægges regnskabstal frem.

Før skete det trods alt fire gange om året.

Nu er Dansk Supermarked ikke alene om at gemme tallene for kædernes omsætning væk. Det gør Dagrofa også. Historisk set gav det tidligere god mening for Dagrofa, som på mange områder stod meget svagt og udsat i årene op mod giganten NorgesGruppens indtog som storejer i 2013.

Men Dansk Supermarked?

Er det et svaghedstegn, er det for at lægge låg på interne gnidninger mellem et par store kæder med markeds-modvind og den lille opkomling af en skottehund, Netto?

Som markedsleder har Netto grundigt overhalet både Føtex og Bilka. Eller er der andre årsager, som ikke kommer frem?

Standardforklaringen med konkurrencemæssige hensyn har næppe den store praktiske betydning i dag. Men der ser ud til at være noget i gære i Dansk Supermarked, som trænger til at få genstartet en vækst af betydning.

Bilka kæmper videre mod flugten fra hypermarkederne. Og i det trængte varehus-segment er Føtex ved at lande en ny strategi. Det allervigtigste træk kan dog være internationalt, når der bliver varmet op til revanche for Netto efter et havareret comeback-forsøg i England.

I Polen får Netto-butikkerne en overhaling med et opgraderet sortiment, og i Sverige stopper landedirektør Bent Holm - lige som hans tidligere chef, Claus Juel-Jensen, gjorde i januar.

Retorikken fra Dansk Supermarked er, at der skal nye profiler til for at forløse ambitiøse vækstplaner i de to lande. Nu må vi se, hvor meget tryk, der reelt kommer på. Der er den hårde vej med at bygge flere butikker helt fra grunden - og det har især i Sverige vist sig at være svært. Og så er der genvejen, der går over opkøb.

For os som journalister kunne det være rigtigt spændende, hvis det helt store ekspansions-projekt ville indebære en børsnotering - og sådan én har spøgt i kulisserne på hovedkontoret ved motorvejsudfl etningen i Årslev.

Det ville som minimum give os solide tal at bygge på fire gange om året. Og formentlig ville det også afdække udviklingen i de enkelte segmenter - læs kæder. Om det bliver et så ambitiøst projekt, kan kun tiden vise.

Foreløbig ser vi under alle omstændigheder frem til at nærlæse Dansk Supermarkeds årsrapport, når den ser dagens lys - og lære navnet på den nye øverste Netto-direktør at kende. Måske giver det et fingerpeg om, hvad der er på vej.