Netto vil tættere på kvinderne med nyt website

Salling Group 31. okt 2017 -
This describes the image
Screendump:Lime.dk

Kundemagasinet Lime har i 14 år ligget til gratis afbenyttelse i Nettos butikker. Nu udvides magasinet med et website, der går tættere på ikke mindst de kvindelige kunders hverdag.

Websitet beskrives af content-marketingbureauet, AllerCP, der udgiver Lime som "et hverdagsunivers, som hylder hverdagen og samtidig er spækket med inspiration, der kan gøre den sjovere og nemmere".

- I magasinet Lime har vi altid bestræbt os på at skrive artikler, der hjælper læserne med at få mere overskud i hverdagen. Hvad enten det er en pause med fordybelse eller en nyttig guide til at tackle livets udfordringer. Nu tager vi missionen et skridt videre, så vi dels er tilgængelige med inspiration på flere platforme, og dels slår et endnu større slag for den gode hverdag, siger Pernille Kleding, chefredaktør i AllerCP og ansvarshavende på Lime og Lime.dk

Uden dialog

- Lime.dks univers bringer os i øjenhøjde med vores kunder, fordi vi viser, at vi kender deres hverdag. Målet er ikke at gøre hverdagen til et glansbillede, men vi vil anerkende den og opfordre alle til at få det bedste ud af den, siger Mette Richter, som er online manager i Netto.

Lime udkommer én gang om måneden og har et oplag på 200.000 og et læsertal på 233.000 læsere hver måned.

Discountkæden Lidl introducerede for nogle år siden noget tilsvarende med Lidl Fit, et kvindeunivers, der dog i højere grad alene har fokus på inspiration til sundhed - både hvad kost og motion angår. Lidl Fits Facebookside har i dag cirka 22.000 følgere. Mens Lidls side lægger op til dialog, er der ingen mulighed for dialog via lime.dk.

Opdateret 10. nov 2020