Netto-projekt skal mindske madspild

Salling Group 8. nov 2017 -
This describes the image
Med en ny forsøgsordning med ompakning af frugt og grønt vil Netto reducere madspildet i butikkerne. Foto: Netto
Skrevet af: Henrik Denman

Netto vil reducere madspild inden for frugt og grønt med omkring 50 pct.

Kæden vil i en forsøgsordning ompakke frugt og grøn, der foreløbig skal køre i tre måneder i tre butikker i Odense, Aarhus og København, skriver Netto i en pressemeddelelse.

Hver gang butikkerne kasserer et stykke dårlig frugt eller grønt, fordi det f.eks. er beskadiget, ryger der i gennemsnit seks-syv gode og salgbare stykker med i skraldespanden. Årsagen er regler, der gør det svært at sortere og ompakke fødevarer.

Medarbejderne skal i forsøgsperioden løbende gennemgå alle de varer, der er sorteret fra, fordi der er enkelte stykker med fejl.

Herefter bliver de stykker frugt og grønt, som ikke er egnede til at blive solgt, smidt ud, mens de resterende gode varer pakkes om i en særlig pose.

De sorterede varer bliver fremover solgt til nedsat pris under navnet "Mad skal spises".

Med forsøgsordningen med ompakning af frugt og grønt forventer Nettos landedirektør, Brian Seeman Broe, at kæden kan reducere madspildet i butikkerne med 50-60 pct.

Opdateret 10. nov 2020