Kæder afblæser grøntsagskrise

Salling Group 24. mar 2017 -
This describes the image
Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand
Skrevet af: Søren Tougaard

Hos Dansk Supermarked og Dagrofa er leverancen af friske grøntsager igen hel normal efter en turbulent periode, hvor både dagligvarekæder og grossister kom i underskud af flere forskellige grøntsager som broccoli og squash.

Så stor var manglen en overgang, at Coop Danmark ligefrem advarede sine butikker om at sælge større partier til grossister, som selv jagtede friske grøntsagsforsyninger.

I Dagrofa-koncernen melder kommunikationsmedarbejder Sine Rosenkrantz Lindegaard om en noget usædvanlig vintersæson, der nu igen er i normale højder.

- Det har været en lidt underlig sæson, men vi har ikke mærket så meget til forsynings-problemerne og har hele tiden haft varer på hylderne. Situationen er helt normal nu, men sæsonen er også ved at være slut, når det gælder produkter fra de lande, der har haft problemer, oplyser Sine Rosenkrantz Lindegaard, der ikke kan fortælle, hvilke grøntsager, der specielt solgte godt under den sydeuropæiske leverandørkrise.

Som det fremgår af tal fra Danmarks Statistik steg priserne på friske grøntsager med mere end 5 pct. fra januar til februar som en konsekvens af varemanglen på flere grøntsager fra Italien og Spanien.

Opdateret 10. nov 2020