Uopdaget sundhedstilstand: Hver tiende Bilka-kunde i farezonen for stroke

Salling Group 29. okt 2024 -
This describes the image
Flere kunder har løbende holdt øje med, hvornår sygeplejersken har besøgt deres Bilka-butik. Foto: Salling Group
  • Hver tiende Bilka-kunde har et forhøjet blodtryk uden at vide det. Nu vil parterne udbrede initiativet og nå endnu flere i risikogruppen.

Skrevet af: Freja Mogensen

Siden maj har man i flere Bilka-varehuse kunne få målt sit blodtryk ganske gratis, når man har været ude at handle. Dette er ikke tidligere afprøvet i nogen dagligvarebutikker i Danmark.

Samarbejdet mellem Salling Group og Hjernesagen har vist, at hver tiende kunde hos Salling Group har forhøjet blodtryk uden selv at vide det. De ti pct. er efterfølgende henvist til egen læge.

– Med dette initiativ har man været i stand til at fange et meget betydeligt antal personer, som går rundt med ubehandlet eller mangelfuldt behandlet forhøjet blodtryk. Og det er der et stort folkesundhedsmæssigt perspektiv i, siger klinisk professor og ledende overlæge fra Aalborg Universitetshospital, Søren Paaske Johnsen, der er overrasket over at den høje andel af kunder, der takker ja til en blodtryksmåling, normalvis ikke bliver ramt af traditionelle sundhedskampagne

Danskere i farezonen for stroke

Op mod en million danskere har et forhøjet blodtryk, og mange ved det slet ikke. Forhøjet blodtryk er en af de primære årsager til, at danskerne rammes af stroke – en fælles betegnelse for blodpropper og blødninger i hjernen.

– Det er jo på sin vis alarmerende, at vi finder så mange med forhøjet blodtryk, men det bekræfter sådan set bare det, vi allerede ved: At rigtig mange danskere går rundt med forhøjet blodtryk uden selv at være klar over det. Derfor glæder det mig, at vores gode samarbejde med Salling Group og Salling Fondene forhåbentlig kan være med til at få dem i behandling, siger Jens Bilberg.

Hver femte dansker bliver ramt af stroke, der er en af det typiske dødsårsager i landet og desuden den hyppigste årsag til, at voksne mennesker får et handicap. Forhøjet blodtryk kan behandles med livsstilsændringer eller blodtrykssænkende medicin.

Vil udvide tilbud

Tilbuddet er blevet taget godt imod af danskerne. Af og til har der ligefrem været kø ved Hjernesagens stand. Derfor fortsætter blodtryksmålingerne i endnu flere Bilka-butikker over de næste par måneder.

– Kunderne er både glade og taknemmelige for initiativet. Vi har blandt andet oplevet kunder, der ringer til deres venner, mens de venter på, at det bliver deres tur – hvorefter vennerne også dukker op i butikken for at få målt blodtrykket, fortæller Anne Hertz, som er direktør for Hjernesagen.

Takket være en donation på 2,5 millioner kroner fra Salling Fondene, har Salling Group kunne tilbyde blodtryksmåling til deres kunder 

Ønsker du en blodtryksmåling, mens du alligevel handler, skal du holde øje med sygeplejersken i Bilka i Tilst, Randers, Odense, Ishøj, Sønderborg og Næstved.

Opdateret 29. okt 2024