Flere får maden bragt til døren

Salling Group 1. sep 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Redaktionen

Indkøb af fødevarer over nettet stiger i popularitet hos de danske forbrugere. Således er handlen vokset med op mod 80%. Dog udgør online-handlen med dagligvarer stadig kun 1,5% af nethandlen. Jesper Wacherhausen, chef for Irmas netbutik under Coop Danmark, er ikke bekymret og mener, at der er tale om en fremtidsinvestering, som man først kan forvente vil give afkast om nogle år. Irma.dk leverer i dag i stort set hele landet gennem en distributionsaftale med PostNord. Dansk Supermarkeds direktør for e-commerce, Kenneth Nielsen, siger, at man i hans firma i stedet satser på andre produkter end mad, da ingen ifølge ham endnu har fundet en rentabel måde at sælge madvarer over nettet.
Kilder:Jyllands-Posten, Erhverv, side 10, 01-09-2015

Opdateret 10. nov 2020