Smør og cola trækker kunder i butikken
-
AIM Creates årlige Brand Focus-måling sætter Lurpak, Coca-Cola, Pepsi Max på top tre
Hvilke produkter skal man sætte på tilbud, hvis man vil have fat i konkurrentens kunder?
Det spørgsmål giver AIM Creates årlige Brand Focus-måling et bud på.
Ikke forbavsende er de fem produkter, der er øverst på listen, også varer, der ofte er på tilbud.
Det drejer sig om: Lurpak, Coca-Cola, Pepsi Max, Arla og Kærgården.
- For at et mærke formår at flytte kunder, kræver det dels, at mærket er relevant (bliver brugt af mange), at det bliver forbundet med en god kvalitet, og at det samtidigt skiller sig ud og ikke umiddelbart kan erstattes af andre mærker. Men der er også en form for selvforstærkende kraft i at forbrugerne leder mere efter tilbud ved mærker, som i forvejen ofte er meget på tilbud, skriver AIM Create.
AIM Create tilføjer, at stærke mærkevarer med loyale kunder er selvsagt vigtige at have på kampagne, når man vil tiltrække nye kunder til butikken. At de bedste mærker til at flytte kunder er er ikke særligt overraskende. Det er alle mærker, som generelt forbindes med meget høj kvalitet og som har en unik smag. Samtidigt er det også mærker som meget ofte er på promotion. Man har med andre ord vænnet forbrugerne til at lede efter tilbud ved netop disse varer.
Det er dog ikke kun de store mærkevarer, som formår at skabe trafik - således ser vi faktisk også private labels i top over de mest trafikskabende mærker - nemlig ØGO og Coop365, lyder det fra analysevirksomheden.