Lantmännen Cerelias resultat ramt af krigen i Ukraine
-
Mel- og morgenmadsproducenten fik i 2022 et rekordstort underskud
Mærkevareproducenten Lantmännen Cerelia, der leverer mel og morgenmadsprodukter især på det danske marked. blev i 2022 hårdt ramt på indtjeningen af krigen i Ukraine.
Driftsresultatet blev sidste år rekordlavt med et underskud før finansielle poster på ca. 108 mio. kr. mod et underskud på ca. 15 mio. kr. i 2021. Virksomhedens ledelse betegner i sin årsberetning resultatet for at være utilfredsstillende.
Lantmännen Cerelia er en stor udbyder af mel og kornbaserede produkter til dagligvarehandlen, foodservicebranchen og bagerbranchen. Virksomheden en stærk position indenfor morgenmad til de danske forbrugere og er kendt fra butikshylderne for mærker som Amo, Kornkammeret og Axa.
Trods problemer med indtjeningen i 2022 har virksomheden fastholdt sine markedsandele. Omsætningen fik en pæn stigning fra ca. 590 mio. kr. i 2021 til ca. 734 mio. kr. i 2022.
Årets forringede indtjening afspejles i overskudsgraden, der faldt fra minus 2,5 pct. i 2021 til minus 14,8 pct. i 2022.
Påvirkninger
Indtjeningen af ifølge ledelsens beretning præget af bl.a. krigen i Ukraine, som har gjort det dyrere at købe korn. Krigen har også haft en negativ indflydelse på andre omkostninger som energi og transport, og det har også påvirket driften i Lantmännen Cerelia negativt.
Ledelsen skriver, at virksomheden ikke har været i stand til at regulere salgspriserne i samme takt som den selv er ramt af stigende omkostninger.
Årets resultat er desuden blevet påvirket i negativ retning af ekstraordinære af- og nedskrivninger på selskabets materielle anlægsaktiver, men det har ikke direkte nogen indflydelse på virksomhedens primære drift.
Ledelsen vil nu fokusere på at øge en strammere styring af omkostningerne, konkurrenceevnen og at optimere samarbejdet på tværs af hele værdikæden. Man vil også have fokus på bæredygtige løsninger fra jord til bord. Det sker på et marked med hård konkurrence, hvor først og fremmest melmarkedet er stagneret.
Virksomheden forventer at nå en højere omsætning i 2023 på mellem 750 og 800 mio. kr. og et positivt resultat.