18 initiativer skal med et nyt udspil fra regeringen være med til, at flere unge stifter bekendtskab med arbejdsmarkedet og derigennem udvikler sig personligt og tjener deres egne penge.

For at gøre det mere økonomisk attraktivt ønsker regeringen at fritage unge under 18 år for at betale arbejdsmarkedsbidrag af al arbejdsindkomst. Det betyder, at en ungarbejder i et supermarked, der tjener omkring 3.000 kr. om måneden, får en skattelettelse på 2.880 kr. om året.

- I regeringen ønsker vi, at det kan betale sig at arbejde. Derfor foreslår vi at give de unge en mærkbar skattelettelse, så de får endnu mere ud det, når de tager et fritidsjob, siger økonomiminister Stephanie Lose (V) om den del af udspillet som koster statskassen 165 mio. kr.

Færre unge har fritidsjob 

Andelen af unge med et fritidsjob er faldet over de seneste årtier. Der er i dag 70.000 færre unge, der har et fritidsjob end i 1980’erne. Den udvikling ønsker regeringen at vende.

Først og fremmest lægger regeringen op til at lempe reglerne, så unge kan arbejde i flere brancher, påtage sig flere opgaver og arbejde i større tidsrum på døgnet.

- Et fritidsjob giver unge en forståelse for pligter og ansvar, og de tjener deres egne penge. Det giver også den enkelte unge identitet, følelsen af at høre til og bidrage, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

I 1994 kom der et EU-direktiv om beskyttelse af unge på arbejdspladsen, som forbyder, at børn under 13 år arbejder, og sikrer, at beskæftigelsen af unge under 18 år er strengt kontrolleret og beskyttet på de betingelser, der er fastsat i direktivet. 

Bøvl og snubletråde 

I Danmark er direktivet implementeret i arbejdsmiljøloven og bekendtgørelsen om unges arbejde (ungebekendtgørelsen). Eksempelvis er det på baggrund af direktivet fastsat i de danske regler, at den daglige arbejdstid for 13-14-årige, eller unge, der stadig går i grundskole, ikke må overstige to timer på skoledage.

Unge fyldt 15 år, som har afsluttet grundskolen, må gerne arbejde. De må dog ikke arbejde med farlige stoffer eller kemikalier, hårde fysiske belastninger eller særlige tekniske hjælpemidler.

- I dag er der for meget bøvl og for mange snubletråde, som ikke giver mening. Med de initiativer, vi fremlægger i dag, gør vi det lettere for børn og unge at få et fritidsjob, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

Regeringen vil for eksempel ændre reglerne, så unge, der er fyldt 13 år, og som fortsat går i grundskole, fremover må arbejde med ufarlige maskiner. Det giver nye muligheder for at oprette fritidsjob til flere unge og i flere brancher – for eksempel i industrien, hvor kun fem procent af alle fritidsjob er i dag.

Det fremgår af ”Flere unge skal have et fritidsjob”, at de danske implementering af EU-direktivet er tillige detaljeret og kompleks og kan være svær at gennemskue, og det skaber uklarhed om reglerne. Reglerne er sat i verden for at beskytte vores unge, men de er endt med at være så indviklede og ulogiske, at det kan virke afskrækkende for unge, deres forældre, arbejdsgiverne og foreningslivet.