Tidligere projektchef i KFI kommer retur som koncernadvokat
-
Henrik Holme Vraa er tiltrådt som koncernadvokat hos KFI Erhvervsdrivende Fond
Henrik Holme Vraa er tiltrådt som koncernadvokat hos KFI Erhvervsdrivende Fond, der støtter de selvstændige købmænd i Danmark.
Han kommer fra en stilling som senior jurist hos Nordea Finance. Henrik Holme Vraa har flere års erfaring fra den finansielle sektor.
Efter at have færdiggjort sine studier arbejdede han næsten 10 år hos Nykredit, blandt andet med realkreditfinansiering af ejendomme i udlandet og bankjura, herunder leasingfinansiering, og produktudvikling af for eksempel prioritetslån og investeringskonti.
Med jobbet som koncernadvokat vender Henrik Holme Vraa tilbage til KFI, hvor han fra 2016-2022 med titel af projektchef hjalp købmændene med finansiering, ombygninger, udvidelser og uddelinger.