Ny ledelse hos DH Media

Organisationer - Navne 4. maj 2022 -
This describes the image
DH Media flytter fra egne lokaler i Åbyhøj og bliver en del af kontorfællesskabet i Agro Food Park i den nordlige del af Århus. Samtidig skal mediehuset have ny direktør. Foto: Ulrik Samsøe Figen
  • Bestyrelsen har besluttet at søge efter ny direktør som konsekvens af strategiskifte

Bestyrelsen på DH Media, som udgiver fagbladet for hele dansk dagligvarehandel, Dagligvarehandlen – tidligere Dansk Handelsblad, har valgt at opsige firmaets direktør Peter Helm-Petersen. Han har været direktør de seneste 5 år. 

- Vi har været rigtig glade for samarbejdet med Peter Helm-Petersen. Han blev ansat med klare mål om at styrke stabiliteten, arbejdsmiljøet og salget; hvilket han har udført til fuld tilfredshed, siger Kim Poulsen, der er formand for bestyrelsen.

Bestyrelsen har besluttet at søge efter en ny i direktør i forbindelse med et strategiskifte, som bl.a. sker på baggrund af de seneste års ændringer i omverdenen. 

Som en anden konsekvens af den nye strategi skifter DH Media domicil. Virksomheden flytter fra egne lokaler i Åbyhøj og bliver en del af kontorfællesskabet i Agro Food Park i den nordlige del af Århus.

Peter Helm-Petersen fortsætter, indtil der er fundet en ny direktør, som kan stå i spidsen for udflytningen sidst på sommeren.

- Målet er, at DH Media vil styrke sin position som den førende formidler af seriøse nyheder og baggrundsviden om dagligvarehandlen, siger Kim Poulsen.
 

Opdateret 4. maj 2022